Danmark viste sig fra sin allergrimmeste side nytårsaften. Ikke på grund af regn i stride strømme eller vindstød af orkanstyrke. Men fordi folk landet over med åbenlys foragt for andre menneskers liv og førlighed brugte nytåret til at påsætte brande og forsøge at kvæste brandvæsenets folk. Man kan være tilbøjelig til at slå det hen som fulde menneskers mangel på selvkontrol. Men ildspåsættelserne og volden mod brandfolkene fandt sted i både København, Århus og Slagelse og var nogle steder helt systematisk.I København smed en gruppe unge jernrør efter brandfolk, der ville slukke en påsat brand. I Århus blev brandvæsenet mødt med flaskekast. I Slagelse måtte brandfolkene vente på politibeskyttelse, når de skulle ind i byens nordlige del, fordi 50 unge kastede sten og kanonslag mod dem. Mere end halvdelen af alle brande nytårsnat i Århus var påsatte. Hele 22 gange måtte brandvæsenet ud at slukke containere. Brandfolkenes ledere er forståeligt nok bekymrede og ser det som tegn på en kedelig samfundsudvikling. Og der er al mulig grund til at slå alarm. Koldblodig vold mod brandmænd er umiddelbart helt ufattelig. Der er tale om meningsløse forsøg på at kvæste mennesker, der for en lav løn sætter livet på spil for at redde andres. Ligesom vi så det med de borgerkrigslignende tilstande på Nørrebro i København før jul, hvor en stor gruppe voldelige unge angreb politiets folk og forsøgte at kvæste dem med brosten, jernrør og kanonslag. Angiveligt for at vise utilfredshed med, at de havde tabt en retssag om brugsret til et hus.Danmark er et af verdens fredeligste lande. Korruption er på et minimum, politivold er en sjældenhed. Umotiverede angreb på politi, brandvæsen og redningstjeneste virker dermed særligt meningsløst og afstumpet her i landet. Det kan ikke undskyldes, ligegyldigt hvor utilfreds man måtte være med sin egen tilværelse.Samfundet må sætte ind ved på den ene side at vise, at det har en klar konsekvens, når man lader sin vrede og frustration gå ud over uskyldige medborgere. Samtidig må vi lægge alle kræfter i at forebygge, at denne samfundssyge breder sig ved at oplyse og holdningsændre os ud af et tilsyneladende voksende værdiskred. Og i det lange løb må politikere tage ansvar for at bryde tendensen til, at samfundstabere får børn, der også bliver samfundstabere og dermed bliver opdraget i generation efter generation med, at alting er samfundets skyld.Den spirende foragt for samfundet hos den enkelte skal tages alvorligt mange år før, den udvikler sig til den demonstration af total meningsløs ødelæggelse, som fandt sted landet over nytårsnat.