Mælkeproducenter overalt i Europa er i øjeblikket hårdt pressede på økonomien, men løsningen er ikke at indføre nye begrænsninger af mælkeproduktionen, mener Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen.

På organisationens generalforsamling i på hotel Radisson Blu i Silkeborg i dag, advarede han mod et forslag fra Europa-Parlamentet, et forslag som angiveligt har til formål at hjælpe mælkeproducenter i krisetider.

"Tanken er, at man vil udbetale støtte til mælkeproducenter, der mindsker mælkeproduktionen med 5 pct. i krisesituationer. Hvad der er værre for dansk mejeribrug, er, at man vil indføre en strafafgift på de producenter, der i samme periode øger deres produktion," sagde han.

"Et øget råvaregrundlag er den centrale forudsætning for, at vore virksomheder og landmænd kan få andel i den stigende globale efterspørgsel på mejeriprodukter. Forslaget kan betyde, at vi taber markedsandele til konkurrenterne i f. eks. Oceanien og Sydamerika."

Steen Nørgaard Madsen understregede, at de danske mælkeproducenter har planlagt og investeret i forventning om, at der er frie produktionsvilkår efter 2015, når EU's kvotesystem ophører. Han udtrykte alvorlig skepsis over for, om nye produktionsbegrænsninger ville få effekt på de europæiske afregningspriser.

"Mejeriproduktionen følger prisudviklingen på verdensmarkedet. En regulering af produktionen i EU vil ikke være tilstrækkeligt til at påvirke de globale priser," sagde han.

Ønske: Bedre vilkår for vækst

En øget dansk mælkeproduktion er et vigtigt element i mejeriernes fremtidige forretning - og den økonomiske vækst i Danmark som sådan, mente Mejeriforeningens formand. Han pointerede dog samtidig, at mælkeproducenterne har brug for bedre rammer, hvis denne vækst skal realiseres.

"I vores iver efter at tale om vækst i mælkeproduktionen, må vi ikke glemme, at vores mælkeproducenter er hårdt presset på økonomien," sagde han. "Mælkeproducenterne har ikke kun stærkt brug for en højere mælkeafregning i takt med at markedssituationen bedres. De har også stærkt behov for langt bedre rammevilkår, hvis de skal øge produktionen de kommende år - ikke mindst fordi EU-støtten bliver beskåret."

I forlængelse heraf kunne Steen Nørgaard Madsen se en række positive takter i den netop offentliggjorte rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen.

"Der er et åbenlyst behov for at lempe reguleringen af erhvervet. For eksempel ved at målrette miljølovgivningen efter bedriftens udledning frem for produktionens størrelse. Dertil er der behov for mere fleksibilitet, mindre bøvl og hurtigere procedurer i sagsbehandlingen og håndhævelsen af reglerne," sagde han.

Glæde over afgiftslettelser

Mejeriforeningens adm. direktør Jørgen Hald Christensen tog i sin beretning på generalforsamlingen afsæt i de afgifter, som regeringen enten havde afskaffet eller opgivet at indføre i løbet af året. Fedtafgiften, afgiften på tilsat sukker i fødevarer etc. I den forbindelse fremhævede han konkurrenceevnepakken, som han mente, indebar en række lettelser med stor betydning for mejeriernes produktionsvilkår.

"Erhvervet kan glæde sig over, at regeringen sænker energiafgifterne, reducerer spildevandstaksten, fjerner transportafgiften, sænker selskabsskatten for de privatejede virksomheder og fjerner den vægtbaserede emballageafgift. Vi havde selvfølgelig gerne set flere lettelser af energiafgifterne, samt en lang række forbedringer i forhold til miljøreguleringen. Men lige nu ser vi frem til regeringens vækstplan, som også indeholder nogle interessante forslag til forbedring af vores produktionsvilkår."

Mere forskning for pengene

Derudover fremhævede Jørgen Hald Christensen medlemsmejeriernes store opbakning til branchens fælles forskningsindsats. Mejeriforskningen har i mange år været understøttet af bevillinger fra Mælkeafgiftsfonden og Mejerirationaliseringsfonden, men siden 2009 har mejerierne hvert år indbetalt et frivilligt tilskud til forskningsmidlerne. I år drejer det sig om sammenlagt 4,25 mio. kr.

"Systemet med frivillige forskningsindbetalinger har nu fungeret siden 2009 - og pengene har været givet godt ud til en række nye mejeriforskningsprojekter indenfor mejeriteknologi, ernæring og mikrobiologi. De pågældende mejeriforskningsprojekter er indgået i større konsortier, hvor eksterne statslige tilskud til vores projekter er flere gange større end vores egne tilskud. Så man kan sige, at vi via en succesrig ekstern fundraising har fået 'mere forskning for pengene'," sagde han.