Efteråret 1944. Den tyske krigsmaskine skramler hjemad mod Das Vaterland tæt forfulgt af russere på østfronten og de allierede i Vesteuropa. I Danmark er der omsider kommet gang i modstandskampen. Helt i front er Bent Faurschou Hviid og Jørgen Haagen Schmidt, med dæknavnene Flammen og Citronen.
Drevet af lige dele had til nazisterne og fædrelandskærlighed gør de livet mere end almindelig surt for Hipo-folk, stikkere og andre kollaboratører i det besatte Danmark. Landets mest eftersøgte duo når – inden de bliver fanget af Værnemagten i oktober 1944 – at likvidere over 30 mennesker.
Pengene forsvinder
Det er den dramatiske historie om Flammen & Citronen , som instruktøren Ole Christian Madsen er ved at lægge sidste hånd på. Om en uge slutter filmoptagelserne, der med et budget på mere end 45 millioner kroner er de dyreste i dansk filmhistorie.
»Jeg har egentlig ikke mærket, at der har været flere penge til rådighed end ellers. Det er ekstremt ressourcekrævende at tegne et historisk billede fra besættelsestiden, så pengene forsvinder hurtigt,« siger instruktøren i en pause mellem filmoptagelserne på Østerbro i København.
Det virker da heller ikke som om, der er sparet på noget on location. Et mondænt ambassadekvarter er i dagens anledning helt afspærret for trafik. Statister iført tidstypisk tøj anno 1944 venter med deres sortlakerede cykler og id-papirer foran en bemandet vejkontrol. Gruppen med sortklædte nazi-sympatisører fra Schalburgkorpset spiller nervøse og pirrelige.
Stemningen intensiveres, da en grå Ford, model 1938, hakker sig langsomt op imod afspærringen. I bilen sidder Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen alias frihedskæmperne Flammen og Citronen. Begge i danske politiuniformer.
På flugt
»Polizei.«
En nazist med højskaftede ridestøvler råber, mens han retter en pistol mod Fordens forrude. Bilen stopper, og Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen bliver resolut overmandet med slag og spark. Efter et velrettet håndkantslag flyver Thures politikasket af og afslører en purpurrød hårpragt med en sideskilning skåret i granit. Mads Mikkelsen bærer små runde briller – sygekassemodellen.
Ansigterne er grå og fyldt med daggamle skægstubbe. Sådan ser man ud, når man er på flugt fra den tyske Værnemagt og en hel del danske nazi-sympatisører.
Håndbog i modstand
Ole Christian Madsen afslører, at Flammen & Citronen ikke så meget handler om, hvorfor ungkarlen Bent Faurschou Hviid og familiefaren Jørgen Haagen Schmidt gik så eftertrykkeligt ind i modstandskampen. Filmen er derimod mere en slags ABC for modstandsfolk – en lærebog i, hvordan frihedskæmpere gebærder sig under en besættelse.
»Der bliver slet ikke snakket motivation i filmen. Vi ved, at Flammen var glødende anti-fascist, og at Citronen var national og troede på Gud, konge og fædreland, men det er ikke det, filmen handler om. Jeg forholder mig praktisk til det at være modstandsmand og til håndværket bag. Det er den største forskel på Flammen og Citronen og så andre danske film om modstandskampen,« siger Ole Christian Madsen.
Mads Mikkelsen, der stadig har askegrå makeup på, supplerer:
»Filmen handler også om, hvad krig gør ved mennesker,« siger han.
Tyskerne kommer
En enkelt scene har brændt sig dybt ind på nethinden hos Mads Mikkelsen.
»Vi skulle lave en scene, der viste, hvordan tyskerne rullede ind over grænsen 9. april 1940, og det var altså voldsomt at kigge på. Hvis det skete i dag, så kunne det godt være, at man ville sige: På med arbejdshandsken , ligesom Flammen og Citronen gjorde,« siger den danske stjerneskuespiller.
»Og det gjorde det heller ikke bedre, at statisterne i tyske uniformer oven i købet talte tysk sammen,« tilføjer Thure Lindhardt.
De to skuespillere lægger ikke skjul på, at de har respekt for deres karakterers historiske betydning.
»Jeg synes stadig, man skal takke dem, der ofrede deres liv dengang. Hvis det ikke havde været for modstandskæmperne, havde vi været russere i dag. Så enkelt kan det siges,« siger Mads Mikkelsen.