Snart kan du ringe op til chefen og kræve nye feriedage, hvis du bliver syg i din ferie. Men i sidste ende kommer du selv til at betale regningen.
Sådan lyder udmeldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), efter at SRSF-regeringen nu melder sig klar til at indføre EU-direktivet, der giver lønmodtagere med en lægeerklæring i hånden ret til nye feriedage.
I betænkningen til lovforslaget skønnes merregningen at løbe op i 112 millioner kroner til det offentlige og 143 millioner til de private arbejdsgivere.
"I disse krisetider er det jo ikke positivt at få en stor ekstraregning. Og kagen er jo ikke blevet større. Så i den sidste ende skal pengene tages af den samlede løncheck," siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen på vegne af de 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, som DA repræsenterer.
I fagbevægelsen ønsker man ikke at skændes offentligt om regningen midt i de igangværende overenskomstforhandlinger. Men FOA-formand Dennis Kristensen tager gerne bladet fra munden:
"Det er rent klynkeri. Arbejdsgiverne må betale for den rettighed, som lovgivningen giver lønmodtagerne. Vi får heller ikke betaling, hvis vi bliver frataget rettigheder, som det skete med efterlønsreformen. Og tager vi det offentlige, er lønsummen på sammenlagt 170 milliarder kroner, så der er en ekstraregning på 112 millioner kroner jo ingenting. Det må arbejdsgiverne finde pengene til at betale," siger han.
Dennis Kristensen vurderer, at arbejdsgiverne allerede har "tjent" millioner på, at den daværende borgerlige regering i årevis har tøvet med at harmonisere ferieloven med EU-direktivet fra 2004.
Samtidig lægger SRSF-regeringen op til, at arbejdstageren selv skal betale en "karenstid" på fem dage, hvor man ikke har ret til erstatningsferie. Det skyldes, at danske lønmodtagere har ret til fem ugers ferie, hvor EU-direktivet er baseret på retten til fire ugers ferie.
Af den grund bliver regningen for ekstra feriedage ved sygdom også yderst begrænset, vurderer Dennis Kristensen.
"Jeg mener, det er en syg høne, der har lagt det æg, at det kun er de fire uger, der har reel rekreativ betydning. Og samtidig kan arbejdsgiverne glæde sig over, at de er sluppet for regningen i årevis, fordi loven er blevet syltet. Men nu må de erkende, at det ikke er gratis for dem længere, og at de skal betale den regning, der ligger," siger han.