Det danske system har sejret ad helvedes til. Sådan lyder forklaringen fra direktør og tidligere viceformand i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Thorlacius-Ussing på, hvorfor danske ansatte er en uddød art i Rold Skov.
"Vi skal have syv-otte danskere gennem systemet, hvis vi skal have ansat fem, der duer. Hvis du tager fem litauere ind, så duer de alle fem," siger han.
Lindenborg Gods i Himmerland har over en periode på cirka 10 år erstattet en gruppe på 20-30 danske sæsonmedarbejdere i planteskolen og skovbruget med udenlandske, hovedsageligt litauere.
Løbet er kørt for danskerne
Nu er løbet kørt for danskerne i Rold Skov. De mangler motivation for det slidsomme, våde og vindomsuste arbejde i skovbunden, mener godsdirektøren.
"Ufaglært arbejdskraft er blevet internationaliseret. Og det er de skarpeste knive, som finder på at rejse langt væk for at arbejde. Det er svært at konkurrere mod for de ufaglærte i Danmark, som for en dels vedkommende tilhører den lidt tungere gruppe," siger han.
Og for mange lider oven i købet af 'manfred'-syge, som betyder, at de altid melder sig syge mandag og fredag.
Hvorfor tror du, at tre ud af otte danskere ikke duer?
"Enten har de så dårlig arbejdsmoral, at vi ikke kan bruge dem, eller også er de syge hele tiden. Og så må vi afskedige dem igen," siger Henrik Thorlacius-Ussing.
De er ikke interesserede
Er det korrekt, at I ikke har annonceret på større jobdatabaser i de sidste 10 år?
"Jamen det er korrekt, for det er ikke den måde vi søger arbejdskraft på. Det gør vi kun, hvis vi skal bruge en funktionær eller noget, men ikke til ufaglært arbejdskraft," siger han.
Eneste erfaring med danskeres interesse for arbejdet er en annonce i lokalavisen i 2009.
"Der kom kun to henvendelser, og det var fra nogen, som var tvunget til at lave en henvendelse. De var i virkeligheden ikke interesserede. Så opgav vi det," forklarer Henrik Thorlacius-Ussing.
Men bør man i det mindste ikke annoncere bredt efter arbejdskraft – frem for en annonce i lokalavisen?
"Jeg mener ikke Jobindex og sådan noget er relevant til ufaglært arbejde. Folk sidder altså ikke og søger på den måde. Det er jo lokale, vi skal ansætte. Vi skal ikke have nogen til at køre 100 km. Så holder det ikke."
Litauere har en anden indstilling
Men jeres litauere rejser cirka 1.000 kilometer. Holder det heller ikke?
"Ja ja, det gør de jo, men de har en anden indstilling til det end danskerne. Og en anden økonomi, de har jo en anden levestandard end danskerne, så deres penge slår nok bedre til," siger Henrik Thorlacius-Ussing.
Hvornår har I sidst haft danskere ansat i menige stillinger i planteskolen?
"Det er vel syv-otte år siden. Det er udendørs arbejde, og det kan være regnvejr og så videre, som ikke virker særligt motiverende for danskere."
Men det er jo mange år siden. Hvordan ved I, at jeres erfaringer fra dengang stadig holder?
"Vi har stadig to savværker, hvor vi har 50-60 ufaglærte. Vi kender rigtig godt det nuværende arbejdsmarked."
Og erfaringen med de danske ufaglærte er ifølge godsdirektøren, at de for eksemepel hyppigere rammes af 'manfred-syge', som betyder, at de er syge fredag og mandag.
"Dagpenge mig her og der"
Men tror du ikke, at udbuddet af arbejdskraft har ændret sig?
"Nu snakker man dagpenge mig her og der, men jeg tror ikke, at du kan tvinge folk ud i det her. Jeg tror, det er mere en mental ting. Vi havde en skovelev, som blev færdig i sidste måned. Ham ville vi ansætte som fast skovarbejder, hvor han skulle bruge lidt af sin tid i planteskolen undervejs. Det synes han var så skræmmende, at han takkede nej."
Har 3F ret, når de siger, at brugen af udenlandsk arbejdskraft er en måde at billiggøre arbejdet på, selv om I holder jer inden for overenskomsterne?
"Jo, det kan du godt sige, men du kunne også sige, at vi i modsat fald flyttede planteskolen til Tyskland, hvor det kan gøres til den halve pris. Så det er altså også en måde at sikre på, at vi stadig har en produktion i Danmark."
Fagforening må gribe i egen barm
Tror du nogensinde at der kommer danskere ind igen i de brancher, hvor de nu er fortrængt?
"Spørgsmålet er, om de er interesserede i at komme ind. Hvis de er det, tror jeg sagtens, at de kan komme ind. Men jeg tror ikke, at der er en reel interesse."
Hvad siger du til, at 3F kalder det her et indslag i en svinsk smædekampagne for at underbygge opfattelsen af, at danskere er dovne, kræsne og besværlige?
"Det er han vel nødt til at sige, men han burde måske selv tage i egen barm og overveje, om ikke det danske system har sejret ad helvedes til. Man har lavet så mange gode ting, at vi som arbejdsgivere ikke kan kapere det mere."
- På trods af høj arbejdsløshed er arbejdsløse for kræsne, når det kommer til at tage job, som er karakteriseret ved lav status, lav løn eller hårdt fysisk arbejde.
- Det argument luftes med jævne mellemrum i den offentlige debat. Debatten om lediges motivation fik især næring efter sagen om Dovne Robert, men er senest blusset op i forbindelse med regeringens redningspakke for udfaldstruede dagpengemodtagere.
- I januar hævdede Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen i direkte tv, at der fandtes 10.000 ubesatte stillinger.
- Det viste sig efterfølgende, at der er tale om 'forgæves rekrutteringer', som ikke er gået efter planen, men ikke nødvendigvis er forblevet ubesatte.
- Arbejdsgiverorganisationen DA fastholder, at virksomheder på trods af krisen har svært ved at finde de rigtige folk, og at det økonomiske incitament til at søge lavtlønnede job er for lavt.
- Avisen.dk efterprøver konkrete eksempler. Skriv til soren@avisen.dk, hvis du har et tip.