Lungeorm kan give katten hoste, hvæsende vejrtrækning og træthed, men nogle katte har næsten ingen symptomer.
Smitten sker typisk, når katten spiser snegle eller inficerede byttedyr. Kontakt dyrlægen, hvis katten hoster eller har besvær med at trække vejret.
Hoste, hvæsende vejrtrækning og træthed bliver let slået hen som en hårbolle eller en mindre forkølelse. Men symptomerne kan i nogle tilfælde skyldes lungeorm.
Kattens lungeorm, Aelurostrongylus abstrusus, er en parasit, som lever i de små luftveje og lungevævet. Parasitten findes også i Danmark og kan ramme katte i alle aldre. Katten bliver typisk smittet ved at spise en inficeret snegl eller et byttedyr som en mus eller fugl, der tidligere har spist en inficeret snegl. Udekatte, der jager, er derfor særligt udsatte.
Kan forveksles med astma
Mange smittede katte har kun milde symptomer eller viser slet ingen tydelige tegn på sygdom.
Andre kan udvikle hoste, nysen, næseflåd, hvæsende eller hurtig vejrtrækning, nedsat appetit og vægttab. Ved en alvorlig infektion kan katten få udtalte vejrtrækningsproblemer. Livstruende sygdom forekommer, men er sjælden.
Symptomerne kan ligne astma eller bronkitis. Københavns Universitet anbefaler derfor, at muligheden for lungeorm undersøges, før en kat sættes i længerevarende behandling for astma.
Undersøges gennem afføringen
Dyrlægen kan undersøge katten for lungeorm ved hjælp af en særlig analyse af afføringen, den såkaldte Baermann-metode. Det kan også være nødvendigt at tage røntgenbilleder af lungerne eller blodprøver for at vurdere, hvor hårdt katten er ramt.
En enkelt negativ afføringsprøve udelukker ikke altid lungeorm, fordi larverne ikke nødvendigvis udskilles konstant.
Infektionen kan behandles med ormemidler, som dyrlægen vælger ud fra kattens tilstand. Katte med alvorlige problemer kan også have behov for anden behandling. Prognosen er generelt god, når sygdommen bliver opdaget og behandlet i tide.
Et dansk studie fandt lungeorm hos mellem 13,6 og 15,6 procent af 147 undersøgte udekatte fra Sjælland, Møn og Falster, afhængigt af hvilken undersøgelsesmetode forskerne anvendte. Resultatet kan dog ikke bruges som et mål for forekomsten blandt alle danske katte, da undersøgelsen omfattede en særlig og geografisk afgrænset gruppe.
- Vedvarende hoste eller hvæsen
- Hurtig eller besværet vejrtrækning
- Næseflåd eller gentagne nys
- Træthed og nedsat appetit
- Vægttab
- Akut åndenød
En kat, der trækker vejret med åben mund eller tydeligt kæmper for at få luft, bør tilses akut af en dyrlæge.