Udenlandsk arbejdskraft - i særdeleshed litauere, er et kæmpe hit i de dybe danske skove i Himmerland.
Så stort et hit, at direktøren for Lindenborg Gods for nylig udtalte i Berlingske, at løbet er kørt for danske medarbejdere.
"Vi kan ikke længere bruge dansk arbejdskraft til det hårde manuelle arbejde i planteskolen," lød det kontant fra direktør Henrik Thorlacius-Ussing, som er formand for Træets Arbejdsgiverforening og tidligere viceformand i Dansk Arbejdsgiverforening.
Med den udmelding leverede det nordjyske gods et opsigtsvækkende indslag i debatten om, hvor vidt danske arbejdsløse er for kræsne til at søge fysisk krævende lavtlønsjob.
Nu viser det sig, at Lindenborg Gods ikke har annonceret efter mandskab til godsets planteskole og skovbrug i over 10 år.
I stedet går de 20-30 stillinger i arv mellem udenlandske sæsonarbejdere, som giver stillingerne videre til venner og familie.
"En svinsk smædekampagne"
Eneste erfaring med danskeres interesse for arbejdet er en annonce i lokalavisen i 2009, som kun kastede to ansøgninger af sig, som ikke var egnede.
Det grundlag er alt for tyndt, mener Kaare Danielsen, der er direktør for den private jobdatabase Jobindex.
"Det har sikkert været svært for dem i 2007 og 2008 at tiltrække kvalificeret lokal arbejdskraft. Det var svært for alle dengang. Men som arbejdsmarkedet er i dag, kunne de sagtens finde gode medarbejdere, hvis de gjorde sig ulejlighed med at annoncere efter dem," siger han.
Udmeldingen fra det nordjyske gods får den Grønne Gruppe under fagforbundet 3F til at se rødt.
"Det her er et indslag i en svinsk og udokumenteret smædekampagne efter dansk arbejdskraft orkesteret af Dansk Arbejdsgiverforening," siger formand Arne Grevsen.
Mandfred-syge plager danskere
Ifølge Arne Grevsen er der masser af ufaglærte danskere uden job, som vil give en hånd med på Lindenborg Gods, så længe det sker til overenskomstmæssig løn.
Udmeldingen om, at danskerne ikke gider den slags arbejde, betragter han som et tomt postulat, fordi Lindenborg udover annoncen i lokalavisen aldrig har annonceret efter kvalificeret arbejdskraft.
"Når de aldrig annoncerer efter dansk arbejdskraft, har de jo ingen anelse om, hvor stor interessen er. Det er dem, der vælger danskere fra, ikke omvendt," siger 3f-formanden.
Men ifølge direktør Henrik Thorlacius-Ussing har det nordjyske storgods massser af aktuelle erfaringer med motivationen hos danske ansatte. For eksempel de 50-60 ufaglærte på godsets to savværker, som hyppigere rammes af 'manfred-syge', som betyder, at de er syge fredag og mandag.
"Vi kender rigtig godt det nuværende arbejdsmarked. Og det er helt klart, at du har mere sygdom, når du har danskere ansat i dag, end du havde for 10-15 år siden. Der hersker simpelt hen en anden indstilling. Hvis der er noget, man synes der er træls, behøver man ikke lave det," siger han.
Hokus-pokus, dovne danskere
Henrik Thorlacius-Ussing anerkender, at udbuddet af arbejdskraft er et andet i dag, end da han sidst annoncerede efter danskere. Men det ændrer ikke på, at arbejdsmoralen og kvaliteten blandt hans udenlandske folk er i top.
"Vi har en arbejdstyrke inde nu, som er mere kvalificerede, end de danskere, vi før har stiftet bekendtskab med. Så der er jo grænser for, hvor meget krudt vi vil bruge på at skifte dem ud, vi nu engang er glade for, når nu sandsynligheden for, at vi kan få nogen, der er lige så gode, ikke er særlig stor," siger han.
Selv om Lindenborg Gods overholder overenskomsterne, mener Arne Grevsen fra 3F, at forkærligheden for østeuropæere er en form for løndumping, fordi de ikke gør brug af overenskomstgaranterede privilegier som løn under sygdom og barsel.
"Det er den samme historie hver gang. Man refererer til den samme syge dansker, der har ondt i ryggen og altid er syg om mandagen. Arbejdsgiverne har beskrevet ham i 97.000 varianter, men vi har aldrig set ham i levende live. Dovne Robert er trådt frem på scenen og hokus-pokus er alle danskere dovne," siger han.
En ny undersøgelse foretaget af arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet, viser, at et flertal blandt 900 danske virksomheder giver godsdirektøren fra Lindenborg ret i, at østeuropæiske ansatte er mere flittige end danske.
- På trods af høj arbejdsløshed er arbejdsløse for kræsne, når det kommer til at tage job, som er karakteriseret ved lav status, lav løn eller hårdt fysisk arbejde.
- Det argument luftes med jævne mellemrum i den offentlige debat. Debatten om lediges motivation fik især næring efter sagen om Dovne Robert, men er senest blusset op i forbindelse med regeringens redningspakke for udfaldstruede dagpengemodtagere.
- I januar hævdede Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen i direkte tv, at der fandtes 10.000 ubesatte stillinger.
- Det viste sig efterfølgende, at der er tale om 'forgæves rekrutteringer', som ikke er gået efter planen, men ikke nødvendigvis er forblevet ubesatte.
- Arbejdsgiverorganisationen DA fastholder, at virksomheder på trods af krisen har svært ved at finde de rigtige folk, og at det økonomiske incitament til at søge lavtlønnede job er for lavt.
- Avisen.dk efterprøver konkrete eksempler. Skriv til soren@avisen.dk, hvis du har et tip.