Selvom fødselstallene i Danmark og resten af den vestlige verden falder, behøver det ikke være en økonomisk katastrofe for velfærdsstaten. Tværtimod. Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser, at et fald i fertiliteten fra omkring 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark med op til 15 milliarder kroner om året frem mod 2100.
Forklaringen skal findes i det danske velfærdssystem, hvor det offentlige bruger store summer på daginstitutioner, folkeskole og uddannelse. Når der fødes færre børn, falder disse udgifter markant - og faldet er ifølge beregningerne større end det tab, som en mindre arbejdsstyrke og færre skatteindtægter senere hen giver.
- I Danmark bruger vi mange offentlige ressourcer på børn og uddannelse, og resultaterne her viser, at når der fødes færre børn i fremtiden, bliver besparelsen på blandt andet daginstitutioner, skole og uddannelse derfor samlet set større end det senere tab fra en mindre arbejdsstyrke og færre skatteindtægter, siger professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, der står bag studiet.
Forskningsprojektet er støttet af ROCKWOOL Fonden og bygger på den såkaldte DREAM-model, der kobler befolkningsudvikling sammen med arbejdsstyrke, beskæftigelse, skatteindtægter, pensionsudbetalinger og offentlige udgifter i et langsigtet perspektiv.
To faser i økonomien
Ifølge rapporten påvirker lavere fertilitet økonomien i to faser. Først kommer en periode med faldende offentlige udgifter til børn og unge, fordi der simpelthen er færre af dem. Derefter følger effekterne af en mindre arbejdsstyrke, når de små årgange når erhvervsaktiv alder – med lavere skatteindtægter og pres på finansieringen af eksempelvis ældrepleje og pension til følge.
Men selv når man lægger de to faser sammen over hele århundredet, ender regnestykket altså i plus for de offentlige kasser.
Resultaterne udfordrer en udbredt bekymring i højindkomstlande, hvor fertiliteten stort set overalt ligger under reproduktionsniveauet på 2,1 børn pr. kvinde. Frygten har været, at faldende fødselstal ville forstærke presset fra en aldrende befolkning på velfærdsstaten.
- Der er en bekymring for, om den faldende fertilitet forstærker de problemer, som en aldrende befolkning allerede skaber på lang sigt. Resultaterne her viser, at det ikke er tilfældet, når man ser det samlet i et langsigtet perspektiv, siger Torben M. Andersen.
Dermed peger studiet på, at demografiske ændringer i sig selv ikke nødvendigvis udgør en trussel mod finanspolitisk holdbarhed - i hvert fald ikke i et land med den danske velfærdsmodel, hvor offentlige investeringer i børn og unge fylder markant i budgetterne