Livet har givet L.O.C. et par vigtige lektioner. Her fortæller rapperen, der mandag udkommer med albummet "Prestige, Paranoia og Persona vol. II", hvad han har taget med sig af lærdom.

Det har jeg lært om ærlighed:

- Klichéen passer. Man kommer længst med den. Ærligheden har været min forudsætning for at skrive. Fiktion har aldrig interesseret mig. De mest fascinerende historier findes i virkeligheden, og for at fortælle dem, må man være ærlig.

Det har jeg lært om pladebranchen i Danmark:

- Det er en branche, der har positioneret sig selv, så den fremstår uundværlig, men i virkeligheden er den det ikke. Hvis man melder sig ud af pladebranchen og dens kriterier, så kan man definere sin egen succes.

Det har jeg lært om døden:

- Den er uundgåelig. Og hvis man kan forene sig med tanken om, at ens tid er begrænset, så bliver man også produktiv. Så tænker man helt automatisk: Okay, hvad skal jeg så have ud af denne her tid?

Det har jeg lært af min mor:

- Min mor sagde engang, at uanset, hvor jeg kom hen i verden, skulle jeg prøve at se det på den måde, at det var nogens arbejdsplads. Det hjalp mig helt vildt meget første gang, jeg var på politigården.

- I stedet for at tænke "fuck", så tænkte jeg "næh, tænk, at der er nogen, der går rundt her otte timer om dagen. Sikke noget lort". Men det gjorde det hele lidt lettere.

Det har jeg lært om kriminalitet:

- Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at den ikke betaler sig. Men - og det er vel at mærke ikke noget, jeg selv har udført - jeg har lært, at alting betaler sig. Alt kan gøres til en levevej.

Det har jeg lært af at have økonomisk frihed:

- At den skal jeg ikke af med igen. Det er den, tror jeg, der gør, at jeg kan fungere, og at jeg ikke har noget imod at arbejde fire måneder i træk uden en fridag.

- Jeg ved, at når jeg endelig har en uge fri, så kan jeg rejse lige der hen i verden, jeg har lyst til. Og jeg behøver ikke tænke på pengene. Det er den fedeste følelse, jeg overhovedet kender.

Det har jeg lært af kærlighed:

- Den findes kun ubetinget ét sted, og det er i blodsrelationer. Ud over det, så tror jeg ikke, at den findes i den forstand, folk opfatter den som. Jeg er meget bevidst om, hvad såkaldt kærlighed er, og jeg ved, at det dybest set egentlig handler om bekræftelse.

Det har jeg lært om kvinder:

- Min onkel Brian havde lært af min farfar, at kvinder ikke har fejl - de har perfektioner. Det fuckede mig fuldstændigt op en overgang, for jeg tænkte, at det betød, at man skulle kunne lide alle kvinder.

- Det resulterede i, at jeg en overgang altid endte med det, andre mennesker ville kalde den grimme veninde. Jeg havde også en fascination på et tidspunkt af kvinder, der havde ar.

Det har jeg lært af misbrug:

- Jeg har lært, at jeg kan stoppe. Jeg har selvdisciplin. Men det er ligegyldigt, hvad du gør og siger: Hvis du ikke stopper for din egen skyld, bør du ikke engang prøve. Der er ingen, der nogensinde har stoppet et misbrug for andre end sig selv.

Det har jeg lært om mig selv:

- Jeg har lært, at jeg kan gøre, hvad jeg sætter mig for. Lige meget hvad det er, så kan jeg godt gøre det, hvis jeg lægger arbejde i det. Men jeg har også lært, at det koster.