RADIKALE ER ofte lidt klogere end andre mennesker, og derfor bliver de ofte misforstået. For det er ikke rart, når de andre er lidt klogere end en selv. På en måde har de regnet den ud. For klimaet, for Danmark, for verden!. Så føler man sig underlegen – eller bare frustreret. Den følelse kan radikale mennesker tit skabe!
Den radikale selvforståelse er; skal vi sige solid?
Ergo er det også alle andre, der ikke vil høre ordentligt efter, når partileder Morten Østergaard kalder den politiske akse af S-SF-DF for ”rødbrun”, som de fleste vil forbinde med nazismen. Vreden mod den radikale leder var så voldsom, at han døgnet efter ændrede beskrivelsen til ”rødgul”. Men de tre partiers vælgere må forstå, at de er ude i noget snavs. Det fører ikke Danmark et godt sted hen. Måske tilbage – kan man overhovedet det? – til fortiden. Vælgerne skal passe på den akse, de radikale er et klogere valg.
AL DEN tummel kommer efter en dårlig uge for Morten Østergård, det må man sige. Mette Frederiksen har meldt, at S kun vil gå i regering med sig selv, og altså ikke med de radikale. Det har Socialdemokratiet jo tidligere gjort under bl.a. Nyrups og Thornings ledelse.
Det er svært for socialdemokrater at forstå den manglende radikale ydmyghed overfor det mandatmæssige styrkeforhold, de borgerligt/liberale økonomiske præferencer og aktuelt den åbne udlændinge politik. Modsat har de radikale det svært med S-rykket til højre i udlændingepolitikken, den fraværende appetit på store økonomiske reformer og samarbejdet mellem S og DF.
Det sidste er også en historisk nyorientering og skaber undren hos især ældre socialdemokrater. Hos dem er fornuft-samarbejdet med de radikale et vilkår. Førhen kunne man da også samles om mange ting og holde nogenlunde fred om de områder, man så forskelligt på.
HVIS MORTEN Østergaard som den forladte part i SR-ægteskabet uden megen kærlighed føler sig forsmået, er det måske forståeligt. Uventet var det vel næppe. Brud og nye positioneringer er en præmis på Christiansborg. Det ved de radikale bedre end de fleste! I længere tid har det stået klart, at der i denne generation af politikere i begge partier er store holdnings-forskelle på væsentlige politik-områder. Det er ret logisk, at partierne derfor står frit til at søge politik gennemført med andre partier.
Men de meget ladede farve-betegnelser af en mulig akse i dansk politik, vidner ikke kun om en skuffet og vred radikal leder. Afslører det også angsten for at stå uden for indflydelse i mange år, fordi danskerne ikke er klogere?
Radikale forstår altid deres egen position, når de skifter standpunkt. Socialdemokratiet kan ikke både få de radikales opbakning og lave udlændinge politik med DF, lyder det glasklart.
Partiet elsker at definere sig selv som progressivt og uden for rød eller blå blok. På den måde er man klogere end partierne i de to blokke. Der er i høj grad plads til det radikale standpunkt, hvis det kommunikeres positivt og som et alternativ. Men Østergaard er kommet sløjt fra start i den kommunikation.
Af historiske grunde er jeg optimist på de radikales vegne. Ikke alene er de klogere end de fleste. De er også udstyret med en tålmodighed, hvor pengene – det parlamentariske mandat spil – til sidst passer i deres pung. Meget tyder dog på, at deres drømmepartner mere hedder Venstres nuværende næstformand Kristian Jensen end Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.
OG HVAD nu, hvis blå blok igen skraber 90 plus mandater sammen ved det kommende valg? Så fortsætter Lars Løkke vel – og med Kristian Thulesen Dahl på holdet. Den mand holder i øvrigt alle esser, ser det ud til!
Helt usandsynligt er det scenarie ikke. Så får de radikale brug for tålmodigheden. Så kommer der et S vs. R ”blame game”, hvor socialdemokraterne kan få en Egon Olsen-agtig remse hældt ud over sig, og de radikale vil lande på et ”hvad sagde vi?”
Retten til at være den kloge er de radikales. Det er nærmest en byrde, partiet tager på sig, forstår man. Hvordan partiet kratter sig tilbage til en bestemmende position i dansk politik er lige nu svært at se.
Lilla blok står udenfor. Det er barske tider for lederskribenter på Politiken og Børsen, hvor reformviljen altid er stor. Men de radikale kommer igen, det har partiet altid gjort. Den irriterende ”besserwisser” har det med at vende tilbage. Sådan er det jo!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.