Danmark er det land i Europa med allerfærrest langtidsledige.
Det viser en helt ny rapport, som udkommer i dag fra tænketanken Cevea.
”Rapporten viser, at den danske model giver massive fordele for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Den sikrer en unik høj fleksibilitet, som blandt andet smitter af på Danmarks gode position på langtidsledighed,” siger analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen.
Rapporten har undersøgt den danske model betyder i forhold til fleksibilitet, efteruddannelse, løn og arbejdsvilkår.
I løbet af ti år havde Danmark færrest langtidsledige i snit i EU. Kun én procent af arbejdsstyrken har været ledig tolv måneder i træk. Tilsvarende er det i snit 3,7 procent af de arbejdende i EU, der bærer den nedslående titel ’langtidsledig’.
"Lyder som om det er umuligt at drive virksomhed"
Jens Jonatan Steen peger på, at den lave langtidsledighed er et resultat af tæt dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som er tradition i Danmark. Blandt andet har Danmark europarekord i efteruddannelse.
”Når man taler om konkurrenceevne, vækst og produktivitet, så lyder det, som om det nærmest er umuligt at drive virksomhed i Danmark. Men når man ser på, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, så er det dybt fordelagtigt for arbejdsgivere på en lang række parametre og stiller Danmark unikt og suverænt i et internationalt perspektiv,” siger han.
Forsker: Den danske model lever
Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet er grundlæggende enig med Cevea i, at den danske model fungerer. Han har som professor i økonomi ved beskæftiget sig indgående med danske arbejdsforhold.
”Først og fremmest betyder flexicurity-modellen en høj mobilitet på arbejdsmarkedet. Danskere skifter job ofte, og det giver også mange åbninger for ledige, der gerne vil ind,” siger han.
Den anden forklaring er ifølge Per Kongshøj Madsen Danmarks aktive arbejdsmarkedspolitik. Til forskel fra mange andre lade, får de ledige ikke lov at gå ret længe.
”Lige meget om det er motivationen eller truslen ved finde job for at undgå tvangsaktivering, eller om det er det truckcertifikat, man har fået, så har det i hvert fald en positiv effekt samlet set på af få mennesker i arbejde,” siger Per Kongshøj Madsen.
Bedre end sit rygte
Der er altså med europæiske briller ingen grund til at kritisere den danske beskæftigelsespolitik for at være meningsløse pipfuglekurser.
”Arbejdsmarkedspolitikken fungerer bedre end sit rygte. Ikke at der er grund til at læne sig tilbage og sige, at alt er i orden. Men aktiveringsindsatsen er en af forklaringerne på Danmarks lave langtidsledighed,” siger Per Kongshøj Madsen.
I Cepos anerkender cheføkonomen Mads Lundby Hansen det fleksible arbejdsmarked som en af årsagerne til en lav langtidsledighed.
Han mener, at de ti år med rekordplacering især skal tilskrives Nyrup-regerings massive dagpengereformer i 1990'erne, hvor blandt andet dagpengeperioden faldt fra syv til fire år, og dagpengebeløbet for unge under 25 år blev halveret.
"Jeg vil advare mod konklusionen om, at den danske model er overlegen, og vi derfor ikke behøver at gennemføre så store reformer," siger han.
For lav vækst i forhold til nordiske naboer
Han mener, at den danske model står til at levere utilfredsstillende lav vækst frem mod 2030 i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Finland og Norge.
"Samtidig er 2,1 million danskere på overførselsindkomst, og dagpengesystemet er på nogle områder stadig for generøst. Der er både potentiale og behov for mange reformer,” siger Mads Lundby Hansen.
Rapporten hedder ”Den Danske Models styrker”, og udkommer i dag i forbindelse med 3Fs kongres.
Cevea har trukket tallene for langtidsledighed i EU-databasen Eurostat.
Tallene dækker over et snit fra 2001 til 2011, hvor en procent af den danske arbejdsstyrke var ledig i 12 måneder i træk eller mere.
I nabolandet Tyskland nærmede de sig fem procent, mens Slovakiet helt i bunden havde haft ti procent af arbejdsstyrken gående langtidsledige.