Jan Andreasen er HF-lærer og studievejleder på Frederiksberg HF. Og medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.
Jan har kæmpet for folkeskolen i mange år. Han har været skolebestyrelsesformand på Nørrebro og medstifter af Forældreforeningen Brug Folkeskolen.
Politikernes reform-amok kan give ham gåsehud. Og hans foretrukne skydeskive har i de senere års debat været folkeskolereformen og uddannelseseliten.
Jan blogger om samfundsforhold af enhver slags, med uddannelse og ungdomskultur som hans spidskompetance.
DEN STORE FOLKELIGE MODSTAND undergraver i dag fuldstændig folkeskolereformen. Og flere og flere skoler benytter nu folkeskolelovens mulighed for at indføre kortere skoledage.
’Det underminerer den grundlæggende tankegang i folkeskolereformen’, udtaler Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til Jyllands Posten.
Kortere skoledage er gift for reformen. Og ulykkerne vælter i forvejen ned over folkeskolereformen. Og det er nu kun et spørgsmål om tid, før hele reformen falder fra hinanden. Og bryder fuldstændig sammen.
DET ER DER FLERE ÅRSAGER TIL. Lad os opregne tre af dem her:
1) Folkeskolereformen er drønende udemokratisk
For nylig fik offentligheden oprullet hele forløbet forud for indgrebet mod lærerne - i foråret 2013 - i bogen ’Søren og Mette i benlås’. Og senere vedtagelsen af folkeskolereformen.
Magen til usmageligt hemmelighedskræmmeri skal man lede længe efter.
Ledende politikere og embedsmænd gennemførte simpelthen en paladsrevolution vendt mod folkeskolen. Ved at sætte lærerne, hele befolkningen og den danske model udenfor døren. Kønt var det ikke.
Sådan noget har det med at gå helt galt i det lange løb. Det er, hvad vi er vidne til for øjeblikket. Ingen levende sjæl ønsker nemlig at støtte en reform, som de ikke føler, at de er en del af.
Arbejdsmiljøeksperten, sociolog, dr. med Tage Søndergaard har givet reform og indgrebet mod lærerne følgende skudsmål: ’Jeg mindes ikke noget, der har været dårligere politisk håndværk end det her.’
2) Eleverne og forældrene har aldrig brudt sig om den lange skoledag
Den lange skoledag er blevet det triste symbol på en fejlslagen reform. Ifølge SFI mener 82 procent af skoleleverne, at skoledagen er alt for lang, mod 43 procent før reformen.
Politikerne anede ganske enkelt ikke hvad, det var de lavede, da de besluttede at folkeskolen skulle være en heldagsskole. Skoledagens længde er simpelthen dansk kultur, der har en helt grundlæggende indflydelse på elevernes og familiernes hverdag. Det laver man ikke bare om på fra den ene dag til den anden.
Bedre bliver det ikke af, at absolut intet tyder på at lange skoledage giver bedre indlæring for eleverne. I Finland, der er kendt for en velfungerende folkeskole, med fremragende faglige resultater, går eleverne i skole 6.327 timer. I Danmark er elever oppe på et samlet timetal på 10.960 timer. I Finland er et skoleår på 180 dage. I Danmark på 200 dage.
Hele 43 procent af folkeskolerne benytter sig i dag af den mulighed folkeskoleloven giver, for at lave en kortere skoledag. Det svarer til, at 121.000 skoleelever i 2017 har en kortere skoledag - mod 87.000 i 2016.
De lange skoledage har været en total ufolkelig sag. Derfor smuldrer folkeskolereformen nedefra.
3) Det har været en katastrofe, at lærerne ikke var med - men lærerne er gået til kamp
Der var masser af gode råd til politikerne før de vedtog loven om folkeskolereformen i Folketinget. Et af dem lød: ’Sørg for at have lærerne med.’ Det lyttede man, som bekendt, ikke til. I stedet lockoutede man lærerne, før reformen blev vedtaget. Forstå hvem der kan!
I Ontario i Canada, der er folkeskolereformens store forbillede, undrede man sig over, at politikerne ville indføre en heldagsskole uden at have lærerne med.
Resultatet har været elevflugt til privatskolerne. Andelen af børn, der går i privatskoler, er steget med 33 procentpoint fra 2007 til 2016. Det triste billede har folkeskolereformen ikke ændret på.
Flere lærere er gået ned med stress, og lærerflugten fra folkeskolen har været stor.
MEN LÆRERNE ER et sejt folkefærd. Der loyalt har arbejdet for at få folkeskolereformen til at fungere på skolerne. Men samtidig har lærerne stædigt kæmpet imod konsekvenserne af lovindgrebet mod dem.
Og det har givet resultater.
KL’s topforhandler Michael Ziegler besøgte forleden lærernes kongres. Her sagde han blandt andet, ifølge folkeskolen.dk:
’Vi kan forstå, at alle organisationer bakker op om lærerne ved de kommende overenskomstforhandlinger. Jeg kan allerede nu slå fast, at vi i KL ser frem til forhandlingerne. Og der er ikke nogen emner, der ikke er til forhandling. Heller ikke for lærerne.’
Nu er lærernes arbejdstid igen til forhandling. Det har ellers ikke været tilfældet siden foråret 2013.
Det er et stort fremskridt for folkeskolen og lærerne.
Dertil kommer at tre ud af fire kommuner – i de senere år - har indgået lokalaftaler med lærerne om deres arbejdstid. Lokalaftalerne har ikke skabt mirakler, men dog – mange steder - givet lærerne mere tid til forberedelse.
UDE I KOMMUNERNE – ude i den virkelige verden – har man oplevet, at ulykkerne fra foråret 2013 har været til umådelig skade for folkeskolerne.
Derfor laver man nu fornuftige lokale løsninger sammen med lærerne. Der betyder, at folkeskolereformen og indgrebet mod lærerne smuldrer nedefra.
Folkeskolereformen og indgrebet mod lærerne har været en katastrofe af dimensioner. Lad os håbe at vi aldrig oplever noget lignende igen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.