Jacob Isøe Klærke er reservelæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland og spidskandidat for SF til regionsvalget. Han var medlem af regionsrådet i 2010-13, hvor det politiske fokus var på sundhedsområdet, miljø, energi og kollektiv trafik bl.a. som medlem af hospitalsudvalget, formand for miljø- og energiudvalget og medlem af Danske Regioner Sundhedsudvalg. Jacob har tidligere arbejdet med voksne og børn på hospitalerne på Færøerne og i Esbjerg.
HAN BLIVER RAMT på kindbenet af patientens fod og står nu lidt groggy. Det er som om, at han ikke helt har opdaget, hvad der skete. Adrenalinen pumper rundt i kroppen, og vi andre må trække ham til side – væk – ud af situationen. Jeg kender ham ikke. Han er løbet til fra en anden afdeling, da vi kaldte alarm. Da vi er færdige ved patienten, er alle medarbejdere enten blevet skubbet, slået, ramt af vildfarne arme og ben eller bidt efter. Medarbejderen, der blev ramt i hovedet, sendes på skadestuen, mens resten, når de får tid, skal udfylde en registrering af vold, trusler og chikane. Det er ikke første gang og det bliver ikke den sidste gang de gør det.
JEG SELV ER I EN privilegeret position. Min opgave er at stå på sidelinjen af situationen og holde et køligt overblik, sørge for at psykiatriloven bliver overholdt og beslutte, hvornår vi lægger patienten i bælte og denne gang giver først den ene og derefter den anden beroligende indsprøjtning.
Jacob Klærke (SF) er én af de ni lokalpolitikere, som vil blogge på Avisen.dk frem mod regionråds- og kommunalvalget. De ni politikere kommer fra de ni partier, der er repræsenteret i Folketinget.
Bloggerne vil først og fremmest skrive om emner, der handler om beskæftigelse, jobskabelse og arbejdsvilkår set med kommunale og regionale øjne.
De er ikke professionelle politikere, men har alle et ståsted, hvor de i deres hverdag oplever danskernes arbejdsliv på nærmeste hold.
UDVID 
JEG ER LÆGE I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN. Jeg har et privilegeret arbejde, og jeg elsker det. Jeg kommer ikke hjem fra arbejde med blå mærker udvendigt. Men på mit arbejde er det at udfylde en VTC (det hedder volds-, trussels- og chikane-registreringen i daglig tale) ikke unormalt. Jeg er ikke overrasket, når en kollega bliver sygemeldt med stress eller når nogle finder ud af, at de ikke passer ind i psykiatrien. Psykiatrien er presset og har været det i mange år. Det er ikke kun patienter og pårørende, der græder hos os. Det gør vi nogle gange også selv. Når vi som yngre læger deler vores oplevelser på arbejdet med hinanden, sker det desværre ofte, at både den, der fortæller får tårer i øjnene og må holde sammen på sig selv. Mens vi andre synker en ekstra gang, fordi vi genkender oplevelsen og følelserne. Oplevelse af det psykiske stress fra konfliktsituationer – af arbejdsbunken i ambulatoriet der hober sig op – af frustration over ikke at kunne hjælpe en patient – af at skulle rumme affekt og angst hos pårørende – og af uforudsigeligheden med en vagttelefonen der, hvis den ringer, kan betyde, at en patient er ved at skære sig til blods eller forsøger at strangulere sig.
VI HAR ALLE HVER vores måde, at håndtere det på. Men hvis tingene hober sig op, er det ikke altid muligt i længden. Vi har efterhånden hver især lært, hvordan vores krop råber op på grund af stress. Mange får svært ved at sove eller bliver irritable og vrisser af kæresten. Nogle har oplevet at begynde, at græde midt i Brugsen uden at vide hvorfor. Jeg selv får en twitch i øjet, som fortæller mig, når jeg har været for presset for længe.
DET SKRÆMMENDE ER, at når vi fortæller det til hinanden, nikker vi alle genkendende. Det skræmmende er, at jeg og mine lægekolleger er øverst i hierarkiet i psykiatrien - vi har det ikke værst. Det skræmmende er, at jeg hører og kan læse i Arbejdstilsynets rapporter om et presset personale - læger, sygeplejersker og andet personale - på alle typer afdelinger på tværs af landet. Det skræmmende er, at de fleste politikere enten ikke er klar over situationen eller har valgt at ignorere, at vores sundhedsvæsen nu er så presset, at nogle medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.