Lønningsposen skal være lige tung, uanset om du står op eller sidder ned, når du tisser.
Flertallet peger på lønforskellen mellem mænd og kvinder som det vigtigste problem for ligestillingen i samfundet. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Gallup har foretaget for LO blandt 1.287 danskere i job, der hører under LO-gruppen.
"Det viser, at lønmodtagerne er enige i det, vi længe har sagt, nemlig at ulige løn er et stort problem. Det er ikke rimeligt, at din mor, kone eller søster skal have lavere løn end mænd, der udfører samme arbejde," siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.
Undersøgelsen er lavet i forbindelse med at fagbevægelsen sætter ligestilling på dagsordenen på folkemødet på Bornholm.
I alt mener 44 procent af de adspurgte, at den manglende ligeløn er det problem, der er vigtigst at gøre noget ved.
"Næh, det kender jeg ikke noget til"
Der er imidlertid stor forskel på kvinders og mænds svar. Mens seks ud af ti kvindelige lønmodtagere mener, at lønnen er det vigtigste problem, er kun tre ud af ti mænd enige.
LÆS OGSÅ: Det er det, kvinder vil ha' ...
Til gengæld mener næsten dobbelt så mange mænd som kvinder, at fædres ringe vilkår i forbindelse med barsel er det største problem.
"Det er positivt, at så mange mænd peger på barslen. Det viser, at mændene gerne vil, og at debatten om fædres vilkår har givet mere forståelse for, at rigtige mænd tager barsel," siger Lizette Risgaard.
Kønsforskellen i svarene tyder på, at en del mænd og kvinder vil have godt af at se tingene lidt fra den andens side, mener hun.
"Jeg kan trække lidt på smilebåndet, for der opstår nemt en holdning i samfundet om, at vi ikke har problemer med ligeløn i Danmark, selvom vi kan se det i statistikkerne. Det virker, som om mange mænd tænker, næh, det kender jeg ikke noget til," siger Lizette Risgaard.
Omvendt skal kvinder være bedre til at anerkende mænds ret til barsel, i stedet for at sætte sig tungt på tiden med den lille ny, mener Lizette Risgaard.
Løsningen? Giv både mænd og kvinder det, de vil ha'
Men der er ingen grund til, at de to køn skændes om, hvilket problem, der er det vigtigste.
Tingene hænger nemlig sammen, og det gør løsningerne også, siger Nina Groes, direktør for videnscentret Kvinfo.
"En af grundene til den manglende ligeløn er netop, at kvinderne tager barslen. Det betyder blandt andet, at kvinder risikerer at blive spurgt om graviditet til jobsamtalen, og at nogle chefer tænker 'Burde jeg nu ansætte en kvinde i den alder?'. Det er et samfundsproblem. Det bør ikke være den enkelte kvindes opgave at sige fra til en jobsamtale," siger Nina Groes.
Lizette Risgaard, næstformand i LO, er enig.
"I dag forsvarer arbejdsgivere tit lønforskellen med, at det er kvinderne, der tager barsel, børnenes sygedage og så videre. Derfor vil det også hjælpe på ligelønnen, hvis mænd og kvinder tog lige meget barsel," siger hun.
Endelig mener næsten hver fjerde mand og knap hver tiende kvinde, at der ikke er nogen ligestillingsproblemer i Danmark.
"Det fortæller mig, at vi ikke er gode nok til at oplyse og dokumentere problemerne. For jeg tror ikke, at det handler om, at mænd ikke ønsker ligestilling. Min erfaring er, at danskerne i høj grad støtter ligestilling, men nemt kan få den tanke, at kampen er slut, og problemerne er løst," siger Nina Groes, direktør for Kvinfo.
Hvilket ligestillingsproblem i samfundet synes du er det vigtigste at gøre noget ved?
Kvinder:
- Uligeløn mellem mænd og kvinder - 59 procent
- Fædres ringe barselsorlovsrettigheder - 11 procent
- Et arbejdsmarked, der i høj grad er opdelt i mandefag og kvindefag - 7 procent
- Ved ikke - 15 procent
- Der er ingen ligestillingsproblemer i samfundet - 8 procent
Mænd:
- Uligeløn mellem mænd og kvinder - 30 procent
- Fædres ringe barselsorlovsrettigheder - 19 procent
- Et arbejdsmarked, der i høj grad er opdelt i mandefag og kvindefag - 8 procent
- Ved ikke - 21 procent
- Der er ingen ligestillingsproblemer i samfundet - 23 procent
Udført af Gallup for LO i perioden 14.-27. maj 2014 blandt 1.287 danskere i LO-målgruppen, det vil sige medlemmer fra LO-forbundene, medlemmer hos konkurrenterne og ikke-organiserede, der kunne have været medlem af et LO-forbund.