Kun hver tredje ledig får uddannelse: Det er ubegribeligt

I 2015 trådte en ny beskæftigelsesreform i kraft, der havde til hensigt at løfte uddannelsen af ledige. Men andelen af ledige i uddannelsesaktivering var uændret to år senere.
Forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel, vil have større fokus på at få ledige i uddannelse.
Forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel, vil have større fokus på at få ledige i uddannelse. Foto: Pressefoto/3F

Det kniber for mange ledige at bruge de muligheder for uddannelser, der er. Danmarks største fagforening 3F kritiserer både arbejdsgivere og jobcentre for i for ringe grad at give ledige de rette kompetencer.

To år efter en beskæftigelsesreform trådte i kraft undrer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, sig over, at kun en tredjedel af ledige får en uddannelse.

- Det er ubegribeligt, at jobcentrene ikke prioriterer uddannelse højere, når man ikke kan åbne en avis uden at se, at virksomhederne piver efter kvalificeret arbejdskraft, siger Søren Heisel.

Antallet af ledige i uddannelse er status quo. Det bekymrer 3F, fordi en stor del af ledige er ufaglærte. De har brug for uddannelse for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.

- Jeg er dybt forundret over, at arbejdsgiverne accepterer, at jobcentrene bruger uddannelse så lidt, når de tydeligvis har brug for kvalificeret arbejdskraft. Jeg synes, arbejdsgiverne må tage en kammeratlig snak med jobcentrene, siger han.


Andel af ledige i uddannelsesaktivering
Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, Resultatdata og AMFORA


Andel af 3F's ledige i uddannelsesaktivering
Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, Resultatdata og AMFORA

De rette kvalifikationer er ikke nok

Hos jobcentrene vil man meget gerne opkvalificere de ledige, for kommunerne kan på lang sigt sagtens se det rentable i uddannelsesaktivering. Ifølge formand for Foreningen for Socialchefer (FSD) i Danmark, Helle Linnet, er udfordringen i at få ledige i job, at de også skal være i stand til at varetage et job.

- Vi har fået færre på kontanthjælp. Den gruppe, der er tilbage, er nok også den gruppe, der er sværest at motivere til både at tage et arbejde og en uddannelse. Uddannelse er én ting. En anden ting er at lære at være udadvendt blandt andre mennesker, møde på faste tidspunkter og være social, siger Helle Linnet til Avisen.dk.

I kommunerne ser man kun én form for succes, og det er, at folk kommer i arbejde og bliver der. I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev refusionsreglerne også ændret.

Kommunerne får refusion af staten for udgifter til offentlige ydelser til borgerne. Ændringen af refusionsreglerne betød, at refusion af ydelser aftrappes over tid. Jo længere tid en borger er på offentlig forsørgelse, desto dyrere er det for kommunerne.

- Vores kassetænkning ligger alene i, at vi får folk i arbejde, og at de bliver der. Derfor er vi udelukkende interesserede i at få dem klædt på og rustet til det, siger Helle Linnet.

Hun mener, at jobcentre faktisk prioriterer at sende ledige i uddannelsesaktivering, fordi det på længere sigt er det mest rentable for kommunerne.

- Vi har brug for uddannelse, og vi vil meget gerne opkvalificere folk. Her tænker vi også langsigtet, fordi dem, der har noget uddannelse, har nemmere ved at fastholde engagementet og blive på arbejdsmarkedet, siger Helle Linnet.

Man skal være motiveret

Også Arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri mener, at uddannelsesaktivering er en god idé. Her mangler man både ufaglært og faglært arbejdskraft.

Underdirektør Louise Pihl deler vurderingen af, at det ikke kun handler om at have de rette kvalifikationer til et arbejde. Inden for bygge- og anlægsbranchen skal man især være motiveret for at arbejde på en bestemt måde.

- Man skal kunne stå tidligt op. Man møder tidligt og arbejder udenfor, så man skal være motiveret for sådan en type af job, siger hun.

Som årsag til at ikke flere ledige kommer i uddannelse peger hun på, at de såkaldte ”branchepakker” ikke bliver brugt i særlig høj grad.

- De steder, hvor branchepakkerne har været kørt, er det lykkedes godt med at få ledige i beskæftigelse. Der er muligheder, men vi har bare kunne konstatere, at brugen af disse pakker har været faldende, siger Louise Pihl.

Hun fastslår, at det er en god mulighed for de ledige og virksomhederne, da der er mange inden for bygge- og anlægsbranchen, der oplever forgæves rekruttering. På den måde kan man målrette uddannelsesaktiveringen til de brancher, der mangler arbejdskraft. Det vil øge beskæftigelsen blandt de ledige.

Virksomheder kan ringe til 3F

Søren Heisel tror ikke på, at problemet for jobcentrene og arbejdsgiverne er de lediges motivation. Han mener, at der er stor forskel på kommunerne.

- Jeg kan ikke tro, at så stor en del af medlemmerne vælger ikke at tage imod uddannelsesaktivering, siger Søren Heisel.

Han mener, at virksomhederne skal være meget mere opsøgende, når de mangler arbejdskraft. Det burde ikke være svært for virksomheder at kontakte nogen, der kan hjælpe dem med at rekruttere arbejdskraft.

- Virksomhederne kan altid ringe til 3F! Derudover har Beskæftigelsesministeriet et nummer, man kan ringe til, hvis det er for uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal ringe til. De skal nok guide en videre, siger Søren Heisel.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.