Har man det psykisk dårligt på jobbet, bør man tage konsekvensen, mener direktør for jobportalen Jobindex.dk.
Chefen er sur, arbejdsopgaverne hober sig op, og kantinemaden bliver af stadig ringere kvalitet.
Der kan være mange grunde til at kvitte jobbet og søge nye græsgange. Men mange ryster på hånden, når de står med opsigelsen i hånden og skal banke på hos chefen.
Tankerne om, hvad der skal ske i fremtiden, er ofte det, der gør, at mange bliver i et job, de i virkeligheden ikke bryder sig om. Kan jeg finde et nyt job? Må jeg gå fra hus og hjem, hvis jeg ikke finder et nyt? Og hvad vil mine kolleger sige til, at jeg stopper?
Ifølge Kaare Danielsen, direktør hos Jobindex.dk, er det helt naturligt, at mange frygter at skifte den ene arbejdsplads ud med en anden.
- Det er angstprovokerende for mange at skifte job, for man ved, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får, siger Kaare Danielsen til Avisen.dk.
- Færre skiftede dog job under finanskrisen. Dengang lavede vi en undersøgelse, som viste, at folk var mere tilfredse med chefen, end da krisen var slut. Jeg tror ikke, det skyldtes, at chefen var mere medgørlig under krisen, men folk havde bare ikke lyst til at skifte job, fordi jobmarkedet var usikkert dengang, siger han.
Større rotation i dag
Efter kriseår er økonomien igen på vej op, og det kan man i den grad ses på beskæftigelsestallene. I sidste uge kom nye jobtal, og de viste, at aldrig før har så mange lønmodtagere været i job.
I januar var der i alt 2.728.800 personer med lønmodtagerjob, hvilket er det højeste antal lønmodtagere nogensinde. Ikke engang under sidste højkonjunktur i 2008 – lige før finanskrisen – var der så mange i beskæftigelse.
Hos Jobindex.dk kan man da også mærke, at danskernes lyst til at skifte kollegaer ud er højere nu.
- Nu er vi kommet ind i en tid, hvor det er nemmere at finde job, og vi ser, at der er kommet en større rotation på jobmarkedet. Vi er ikke nået dertil, hvor danskernes kvitter deres job, uden at have et andet på hånden, men det er tæt på, siger Kaare Danielsen.
De unge er frygtløse
Ifølge Kaare Danielsen er det især unge mennesker, der zapper rundt på det danske arbejdsmarked. De ældre er mere tilbageholdene.
- De unge er mere frygtløse og har måske et større mod. Når man først er blevet etableret med ægtefælle, børn og parcelhus, er færre villige til at skifte, siger han.
Kan du pege på nogle brancher, hvor de ansatte er mere tilbøjelige til at blive i jobbet end i andre brancher?
- Det er svært at sige, men der er brancher, hvor man har tradition for skifte oftere. Det gælder eksempelvis detailbranchen. I det offentlige bliver mange i det samme job i 10, 15 eller 20 år. Der er mange specialiserede jobs i det offentlige, hvor man ikke bare skifter job, siger han.
Kaare Danielsen har til slut en klar opfordring til danskerne, hvis de går og har det skidt på jobbet.
- Der er en tendens til, at mange bliver i jobbet, selvom de har det skidt. Man skal selvfølgelig ikke skifte, hvis man bare har en skidt dag eller to, men hvis man i uger og måneder får ondt i maven ved at møde ind på jobbet, så bør man se sig om efter et andet. Hvis man har det psykisk dårligt eller får stress, bør man tage konsekvensen, siger han.
Her er 6 typiske undskyldninger for at blive hængende i et dårligt job – og hvorfor du skal passe på med at bruge dem.
1. Hvis bare jeg holder ud, bliver det nok bedre
Der er altid en dag i morgen – og måske får ledelsen et nyt syn på processerne, måske sker der noget udefra, der sætter skub i en ny udvikling og hverdag, måske vælger din sure chef at skifte job, måske, måske, måske.
Men virkeligheden for mange er i stedet, at på trods af gentagne kampe for at bidrage til en positiv forbedring – måske over flere år – sker det ønskede ikke, og man ender med at sidde fast i en venteposition. Husk på, at du selv også er ansvarlig for din egen arbejdsglæde. Og måske betyder det, at det bedste for dig er at skifte job.
2. Jeg finder aldrig et andet job
Dine kompetencer, dit indblik, din indsats og din arbejdsglæde er dét, der for alvor har betydning for dig – og for en ny mulig arbejdsgiver – i et jobskifte. Men hvad gavner det, hvis du i årevis har mistet kræfterne på netop de vigtige områder i dit nuværende job?
Nej, hvis du bliver hængende i det job, du virkelig er ked af, får du i hvert fald ikke et nyt job. Find gejsten og selvtilliden frem – og få sendt den første ansøgning mod noget nyt. Skridt for skridt kommer du tættere på gevinsten.
3. Det ser bedre ud på mit CV, at jeg ikke er sådan en, der giver op
Vend den lige rundt engang. Hvordan tror du, at det vil se ud på dit CV, hvis du er blevet hængende i et dårligt job i årevis, imens du langsomt har mistet gnisten? Det er ikke noget, der ligefrem tænder en kommende arbejdsgiver.
Det kræver handlekraft, vilje, viden om eget værd og evnen til at tilpasse sig en ny virkelighed at kaste sig ud i at sige op og søge nyt. Det slår oftest ”stilstand” og ”venteposition” på CV’et.
4. Jeg vil være loyal overfor mine kolleger
Det er en helt forståelig tanke. Kollegerne er nemlig også tit dét, der får folk til at blive, når tankerne om et jobskifte dukker op. Men en dag opdager du måske alligevel, at dine bedste kolleger ikke længere er der – måske endda fordi de selv valgte at skifte job.
Og hvad er vigtigst for dig i det lange løb – loyaliteten overfor dig selv eller for virksomheden og kollegerne? De fleste oplever desværre ikke en medalje og særlig belønning for årelang loyalitet på en i forvejen ”dårlig” arbejdsplads.
5. Jeg får jo en rigtig god løn nu
Ja, det er muligt. Og regningerne skal jo betales, og ferierne skal bestilles. Men hvad vænner du dig lettest til i det her ene liv, du har – lidt færre penge eller konstant manglende arbejdsglæde? Oftest er det netop sådan, at både folk selv – og de nærmeste omgivelser – sætter langt mere pris på livsglæden og energien frem for de ekstra kroner om måneden i det lange løb.
6. Hvis jeg siger op, hvad skal der så ske med mig og mit liv?
Bestemt, det er en legitim tanke. Skræmmescenariet er jo lang arbejdsløshed, at skulle skære ned på levestandarden – og især usikkerheden i at du ikke ved, hvornår du starter på næste job. Den usikkerhed vil uden tvivl påvirke dig, jo længere tid den står på.
Men den pris du betaler for at forblive fastlåst i en jobsituation, som du hader, har også en kæmpe betydning for dit nuværende liv, dit helbred, dit parforhold osv. Og jo mere kampgejst du har i dig, desto lettere kommer du også over usikkerheden og videre i et godt job – som du har fortjent. Det hele er en balancegang, men vær opmærksom på tegnene til at tiden er inde til at sige op.
Kilde: Søren Møller/Jobindex
UDVID 