Flere kæmper med huslejen og får rykkere, fordi de ikke kan betale den. Det er virkeligheden for beboere hos Boligkontoret Danmark, der administrerer over 26.000 lejemål på landsplan. Det skriver Fagbladet Boligen.
Antallet af beboere, der har modtaget en rykker om opsigelse af lejemål steg med 21 procent fra 2016 til 2017. I 2016 var der 603 ophævelser, mens det antal lå på 730 i 2017.
Samtidig steg antallet af rykkere fra 3.581 i 2016 til 3.727 i 2017 - en stigning på fire procent.
Udviklingschef hos Boligkontoret Danmark, Katja Lindblad, fortæller, at de oplever mange grunde til, at folk har svært ved at betale huslejen. Nogle mangler overblik over deres økonomi, andre har en for dyr bolig eller mangler penge til at betale huslejen.
Og så er der de allermest socialt udsatte som eksempelvis misbrugere, psykisk syge og personer ramt af kontanthjælpsloftet. Hos Boligkontoret Danmark har man haft succes med at tilbyde økonomisk rådgivning til beboere, der har problemer med at betale huslejen.
- Mange af beboerne har ikke kun økonomi som et issue, men har også andre sociale udfordringer. Vores formål er at hjælpe de borgere med økonomien, så de kan betale deres husleje. Nogen gange kan et råd også være, at de skal finde et billigere sted at bo, der passer til deres budget, siger Katja Lindblad til Avisen.dk.
Risikerer at tabe dem
Beboerne hos Boligkontoret Danmark betaler hvert år et fast beløb, der går til den økonomiske rådgivning. Rådgivningen har sikret, at antallet af beboere hos Boligkontoret Danmark, der smides ud af deres lejlighed, faldt fra 97 i 2016 til 92 i 2017.
På landsplan var der i samme periode en lille stigning i antallet af udsættelser fra 2.115 i 2016 til 2.306 året efter, viser tal fra Domstolsstyrelsen.
- Hvis vi ikke hjælper dem, falder de her mennesker på gulvet, fordi kommunerne ikke løfter opgaven godt nok. Fakta er, at nogle bliver sanktioneret, hvis de ikke møder op hos kommunen. Men der er ikke nogen, der bekymrer sig for, hvorfor de ikke møder op. Der er vi bekymrede og siger som boligselskab, at vi kan gøre en forskel for de allermest udsatte beboere. Det sparer penge, og det hjælper dem socialt, siger Katja Lindblad.
Katja Lindblad peger på, at manglen på billige, almene boliger også biddrager til problemet.
De sociale viceværter
Hos Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) ser man store fordele i brugen af såkaldte sociale viceværter som et værktøj til at hjælpe udsatte borgere. Ifølge chefkonsulent i CFBU Lasse Kjeldsen kan de fungere som en slags 'fremskudt socialarbejder'.
Den sociale vicevært har især meget fokus på det sociale sammenhold i boligområderne, men har også andre opgaver, der kan gavne den udsatte borger.
- De har kompetencer indenfor opsøgende arbejde med udsatte grupper. De er gode til at tage kontakt til beboerne. De kan også hjælpe med økonomisk rådgivning som at søge engangsydelser, lave et budget eller en afviklingsplan for gæld. Derudover kender de systemet, og kan være brobygger til den rette indsats, siger Lasse Kjeldsen til Avisen.dk.
Ifølge Lasse Kjeldsen er det vigtigt at gøre alt for, at borgere kan blive i deres bolig.
- Al forskning viser, at det har alvorlige konsekvenser med en udsættelse - både for den individuelle men også for samfundsøkonomien. Det er starten på en social deroute. Hver tiende bliver hjemløs. Hver femte er stadig boligløs efter et år og må trække på familie og venner. Mange mister også arbejdet, deres indkomst falder og gælden stiger, siger Lasse Kjeldsen.