Nyt udspil: Millioner af uddannelseskroner skal bruges i stedet for at samle støv

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakker op om centrale dele i nyt udspil fra LO-fagbevægelsen. Det er for dårligt, at flere hundrede millioner kroner bevilget til uddannelse samler støv, mener LO-formand Lizette Risgaard.
LO-formand Lizette Risgaard vil med et nyt udspil sikre sig, at tusindvis af danskere på kanten af arbejdsmarkedet får nye kompetencer.  Vi kan ikke bare lade millioner af uddannelseskroner stå ubrugte hen, når vi ved at folk gerne vil i job, og virksomhederne skriger på arbejdskraft, siger hun.
LO-formand Lizette Risgaard vil med et nyt udspil sikre sig, at tusindvis af danskere på kanten af arbejdsmarkedet får nye kompetencer. Vi kan ikke bare lade millioner af uddannelseskroner stå ubrugte hen, når vi ved at folk gerne vil i job, og virksomhederne skriger på arbejdskraft, siger hun. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau/Scanpix.

Cirka 200 millioner kroner står ubrugte hen i puljer til uddannelse. De mange penge skal bruges til opkvalificering og uddannelse af ledige og ufaglærte.

Alene i en såkaldt regional uddannelsespulje med 100 millioner kroner årligt, blev der forrige år kun brugt 30 millioner kroner. 

Og fra 2015 til 2017 begyndte kun 750 arbejdsløse ufaglærte og faglærte en erhvervsuddannelse med støtte fra en af puljerne.  

- Det er helt uholdbart, at arbejdsløse ikke kommer i uddannelse, og at pengene til opkvalificering af ufaglærte ikke bliver brugt, siger LO-formand Lizette Risgaard.

I et nyt stort udspil kommer LO med konkrete forslag til en mere målrettet opkvalificering, så ikke en eneste  bevilget uddannelseskrone samler støv fremover. 

Konkret foreslår LO, at målgruppen for visse uddannelsespuljer skal udvides til eksempelvis kontanthjælpsmodtagere.

Ligeledes skal dagpengesatsen under deltagelse i et uddannelsesforløb hæves til 110 procent for alle uddannelser. Det vil gøre det mere attraktivt at deltage i kurser.  

- Med de her forslag kan vi gøre en indsats for dem på kanten af arbejdsmarkedet og samtidig skaffe den arbejdskraft, der bliver brug for i fremtiden. Det er solidarisk og økonomisk ansvarligt på samme tid, siger Lizette Risgaard.

Uddannelsespuljer svømmer i millioner

I de seneste år er der indført en række puljeordninger, der skal give uddannelser til ledige og opkvalificere særligt faglærte og ufaglærte.

Tilsammen er der 250 millioner kroner om året til rådighed til uddannelse og opkvalificering via puljerne.

I puljen til såkaldt uddannelsesløft har der fra juli 2015 til juli 2017 kun været påbegyndt 750 uddannelsesløft. I kroner og ører er forbruget i puljen under 10 procent.  

Alene Den regionale uddannelsesepulje indeholder 100 millioner kroner om året til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til arbejdsløse. I 2017 var der kun et forbrug på omkring 30 millioner kroner. 

LO vil gerne udvide målgruppen for puljen på forsøgsbasis, så 15 - 20 procent af midlerne kan anvendes til kontanthjælpsmodtagere. 

LO foreslår også, at dagpengesatsen hæves til 110 procent under uddannelse. 

Endelig skal en andel af midlerne fra puljen til uddannelsesløft tildeles a-kasserne, som så kan bruge pengene på uddannelser under samme regler og vilkår som kommunerne. 

Kilde: 'Gode tider til gavn for alle', LO-udspil, marts 2018.

UDVID

Målet med det nye LO-udspil 'Gode tider til gavn for alle' er ifølge Lizette Risgaard at udnytte opsvinget til at gøre en særlig indsats for at sikre, at alle kommer med på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil det ifølge LO-formanden fremtidssikre både velfærd og væksten i Danmark, fordi virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger.

Sikre fleres fremtid på arbejdsmarkedet

LO-udspillet består af 10 konkrete forslag, som går på to ben: Dels ved at hjælpe nogle af de tusindvis af danskere på kanten af arbejdsmarkedet ind i arbejdsfælleskabet. Og dels ved at sikre, at nogle af de mange mennesker, der har job, som måske forsvinder om nogle år, bliver bedre rustet til at klare sig.

Lige nu er der trods den økonomiske fremgang nemlig stadig over 100.000 arbejdsløse, og der vil opstå mangel på faglærte og overskud af ufaglærte inden for få år, medmindre vi gør noget nu og her, pointerer Lizette Risgaard.

- For nogle er det måske et spørgsmål om at få taget et hygiejnekursus for at bevare deres job, mens andre får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet gennem jobrotation. Og så er der de grupper, hvor vi kan gøre det nemmere at arbejde mere, hvis de gerne vil. Det er nogle af de områder, hvor vi foreslår, at der bliver gjort en ekstra indsats, siger Lizette Risgaard.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener, at LO-udspillet har fornuftige takter.

- Vi er helt enige med LO i, at vi selvfølgelig skal satse på at uddanne vores egen arbejdskraft i stedet for at hente udenlandsk arbejdskraft. Og så må vi få brugt alle pengene i uddannelsespuljerne, for de gør ingen gavn for nogen ved at stå ubrugte hen, siger Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet. 

Han bakker op om, at lønmodtagere på uddannelsesbænken skal have 110 procent af dagpengesatsen og ser også gerne, at puljerne i et vist omfang kan bruges af kontanthjælpsmodtagere. 

- Den helt centrale opgave er at få flere opkvalificeret. Og her er regeringen tilsyneladende ikke blevet en pind klogere, for de sparer fortsat på uddannelse. For mig at se er det snusfornuft at bruge pengene i uddannelsespuljerne til at give folk nye kompetencer, få dem væk fra offentlig forsørgelse og i job. Og det er godt for erhvervslivet, der mangler arbejdskraft, fastslår Leif Lahn Jensen. 

Også beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti Bent Bøgsted bakker op om intentionerne i LO-udspillet.   

- For os handler det først og fremmest om at opkvalificere både faglærte og ufaglærte, dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne. Det med at sige, at vi bare henter arbejdskraften i udlandet holder ikke, for vi har mange dygtige lønmodtagere i Danmark, der bare skal have mere uddannelse, siger Bent Bøgsted. 

- Hvis vi skal sikre at arbejdsgiverne får den arbejdskraft, de mangler, må vi opkvalificere flere. Det er for dårligt, at der er så mange ubrugte millioner i uddannelsespuljerne, men vi er også nødt til at målrette puljerne til der, hvor de kan give arbejde til folk, siger Bent Bøgsted. 

DF-politikeren noterer, at der i disse måneder er forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet om netop opkvalificering og om, hvordan man tackler udfordringen med at få flere faglærte på arbejdsmarkedet.   

Vil give 25.000 flere faglærte

Udover at sikre at flere får del i det økonomiske opsving, vil forslagene ifølge LO også bidrage til at løse udfordringen med at løfte flere til et faglært niveau. Hvis udspillet gennemføres, forventes det at bidrage med det, der svarer til 25.000 flere faglærte. Danmark har nemlig ikke generel mangel på arbejdskraft, men i visse dele af landet er der tegn på mangel på specifikke faggrupper.

- Her og nu er der for eksempel mangel på dækmontører i Østjylland og tagdækkere på Fyn. Forslagene skal både være med til at løfte den aktuelle udfordring, men også være en del af løsningen på at skaffe arbejdskraft i et længere perspektiv. I stedet for at forringe overførsels-indkomsterne og gøre det billigere at hente udenlandsk arbejdskraft, så synes vi, at vi skal investere i hinanden, siger Lizette Risgaard.

Ti LO-forslag, der skal gøre gode tider bedre

LO's forslag

1. Ambitiøs og målrettet opkvalificering

Forsøg med at udvide den regionale pulje til kontanthjælpsmodtagere.

Et stærkere og udvidet uddannelsesløft til ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse.

2. Pust nyt liv i jobrotationsordningen

Øget adgang til ordningen for personer, der har været på en arbejdsplads i længere tid.

Længere jobrotationsvikariater.

Mere fokus på personer i fare for langtidsledighed. 

3. En stærkere revalideringsordning

Revalidering sidestilles med andre redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

Fokus på varig beskæftigelse i beskæftigelsesindsatsen. 

4. Voksenlærlingeordningen som sporskifteredskab. 

En enklere og stærkere voksenlærlingeordning.

5. Flere fuldtidsstillinger, der hvor det offentlige mangler.

Offentlige stillinger slås op som fuldtidsstillinger. 

6. Gode muligheder for investering i beskæftigelsesindsatsen. 

Drop planlagte besparelser på kommunernes aktiveringsindsats.

Udbred gode investeringserfaringer til de nye byråd.

Nye budgetmæssige principper for investering af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. 

7. Lige adgang til arbejdsmarkedet for personer med handicap.

Bedre mulighed for fastholdelse af hjælpemidler.

Overblik over støtteordninger og kompensationer for arbejdsløse med handicap. 

Fritagelse af visse krav for særligt udsatte og handicappede borgere i beskæftigelsesindsatsen.

8. Hold fast i personer med en arbejdsskade eller hjælp dem hurtigt videre.

Ophæv 12-måneders reglen for fastholdelsesfleksjob. 

Uddannelse skal betragtes som forældet, når man ikke længere kan bruge den.

9. Mere kontrol med udenlandsk arbejdskraft. 

Permanent finansiering af indsatsen mod social dumping.

Øget oplysningsindsats over for arbejdsgivere og udenlandske arbejdstagere. 

10. Fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse

En hverdag der minder om en arbejdsdag for arbejdsløse indvandrere og flygtninge 

Kilde: 'Gode tider til gavn for alle', LO-udspil, marts 2018.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.