37 år. Så lang tid har Allan Olsen slukket brande i Københavns Kommune. Den pensionerede brandmand har dog ikke meget til overs for sin tidligere arbejdsplads.
"I Københavns Brandvæsen har man altid været fuldstændig ligeglad med brandmændenes sikkerhed, og det kan man kun klandre ledelsen for," siger han.
Den 68-årige elitebrandmand fik konstateret prostatakræft for fem år siden. I dag er kræften væk, men hormonbehandlinger betyder, at Allan Olsen og fruen nu har ondt i sexlivet.
"Jeg er blevet impotent. Klokkeværket er helt skrumpet ind. Heldigvis har fruen og jeg været gift i så mange år, at vi klarer den," forklarer Allan Olsen, der har taget sygdommen med stiv arm.
Han er en af de københavnske elitebrandmænd, der har været særligt sårbare over for de kræftfremkaldende stoffer, der udvikles under en ildebrand, fordi han og kollegerne har brugt forældet sikkerhedsudstyr.
Det burde forbydes
Problemet med udstyret har været, at der ikke var overtryk i iltapparatet, hvilket gjorde, at urenheder som sod kunne trænge ind i brandmændenes masker.
I årevis vidste ledelsen i Københavns Brandvæsen, at den var gal, men trods den viden undlod de at udskifte det farlige udstyr.
Læs også: Svigt: Undlod at beskytte brandmænd mod kræft
"Jeg er skuffet over mine chefer," siger han og forsætter:
"Det er så farligt at være tæt på en ildebrand, at jobbet burde forbydes, men det dur jo ikke. Alternativet må være, at ledelsen i det mindste beskytter brandmændene så godt som muligt," mener han.
Inden Avisen.dk bragte en række artikler om den forhøjede risiko brandmænd har for at få kræft, tænkte Allan Olsen ikke over, at kræften kunne have noget med jobbet at gøre.
Læs også: Job-fare! Brandmænd får uhelbredelig kræft
"Jeg havde undret mig over, at så mange af mine kolleger faldt bort, men jeg havde ikke lagt de to ting sammen," siger den erfarne brandmand.
Har tit smagt på dampene
Allan Olsen har været med til at slukke både branden i Hotel Hafnia og branden i Stengade i 1973. Over ialt 40 mennesker indebrændte under de to brande.
Læs også: Danske brandhelte dør af kræft som 9/11-helte
I hovedparten af sin tid som brandmand har han brugt et iltapparat ved navn Travox 120. Apparatet er meget omstridt, fordi det oprindeligt er udviklet til minedrift og ikke til brandslukning.
Og det er præcis det apparat, der ikke har haft overtryk, hvilket kan have skadet de brandmænd, der brugte det igen og igen.
"Jeg har tit smagt på dampene. Det kan ikke have været sundt," siger Allan Olsen.
Synd for de unge
Han erkender, at brandmændene også selv har et ansvar for at tage hånd om deres egen sikkerhed.
"Vi har ikke altid passet så godt på os selv, som vi kunne have gjort. Det er besværligt at arbejde med apparatet på, og derfor har vi sommetider taget det af, og det er jo dumt," siger Allan Olsen.
Med hensyn til Travox 120 har elitebrandmændene dog ikke haft noget valg. De skulle bruge apparatet, selvom deres chefer vidste, at det var sundhedsskadeligt.
"Det er sgu synd for de unge brandmænd. Kræften rammer jo både unge og gamle, kan vi se i medierne," siger han.
Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr
Læs hele sagen her
Brandmænd og kræft
Brandmænds risiko for at få testikelkræft er 50 procent højere end den gennemsnitlige befolkning.
Risikoen for at få prostatakræft er 30 procent højere.
Risikoen for at få lymfekræft (Non-Hodgkin-sygdommen) er 21 procent højere.
Det viser en videnskabelig gennemgang af en stribe aktuelle og valide forskningsprojekter.
Kilde: International Agency for Research on Cancer (IARC)
Prostatakræft
Prisen for at behandle de patienter, der er i fare for at dø af prostatakræft, er bivirkninger som impotens og inkontinens.
60-80 procent af alle patienterne mister helt eller delvis deres rejsningsevne, mens op mod 5 procent kommer til at lide af inkontinens.
Kilde: Dagens Medicin