5. september er der traditionen tro officiel flagdag for Danmarks udsendte.
Her flages der til ære for alle de soldater, der har været udsendt på internationale missioner for landet efter 1948, og med til at markere dagen er både det officielle Danmark, dronningen og kronprinsparret.
Det oplyser kongehuset på sin officielle hjemmeside.
Dronningen deltager klokken 10.15 i en markering ved Marinestation Kongsøre i forbindelse med sommertogtet med Kongeskibet Dannebrog.
Ifølge kongehusets hjemmeside vil kronprinsparret blive i København og fra klokken 13.00 deltage i flere aktiviteter i forbindelse med flagdagen.
Ifølge Forsvarsministeriet markerer det officielle Danmark flagdagen for Danmarks udsendte med en kranselæggelse ved monumentet på Kastellet i København, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke i København og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads.
Folketinget slutter det officielle program af med en reception for årets udsendte, tilføjer Forsvarsministeriet på sin officielle hjemmeside.
Flagdagen blev iført i 2009, og kongehuset har tidligere deltaget i højtideligheden.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.