Det er ikke tilfældigt, når pensionsalder og nedslidning er blandt de hotteste emner i de mange taler, der bliver afholdt herhjemme på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj.
Det mener Noa Redington, der tidligere var særlig rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
- Det er blevet Socialdemokratiets store slagnummer i valgkampen, og så rammer det meget bredt.
- Normalt handler velfærd om de offentligt ansatte, men nedslidning og tilbagetrækning vedrører også dem i den private sektor. Derfor får det fuld skrald på en dag som i dag, siger han.
Regeringen forhandler lige nu med Dansk Folkeparti og De Radikale om en ny seniorførtidspension, som er tænkt som et modsvar på Socialdemokratiets udspil om at ville gøre mere for dem, der ikke længere kan holde til at gå på arbejde.
- Det havde været bedst for regeringen, hvis der allerede inden 1. maj havde ligget en færdig aftale.
- Så havde de haft en skarpere kant og en bedre mulighed for at blande sig i debatten på en anden måde end bare at kritisere Socialdemokratiets forslag.
- Regeringen har efterlyst mere konkret udspil, og det forpligter jo omvendt også til at levere på det i den aftale, der er på vej, siger Noa Redington.
Han er overbevist om, at pension uanset udfaldet af forhandlingerne fortsat bliver et tema i den valgkamp, der venter.
- Det adresserer jo en reel problemstilling, som rammer rigtig mange: At vi har bygget samfundsøkonomien op på, at en brolægger skal gå på pension som 75-årig.
- Så da S først havde trådt på pensionsknappen, måtte det tage fart, siger kommentatoren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.