Det er ikke helt uden betydning, hvor du placerer din sofa, sætter gardiner op eller hænger billederne af familien.
Forkerte placeringer kan nemlig give skimmelsvamp optimale betingelser.
Især skal man være opmærksom, hvis man bor i ældre ejendomme og bebyggelser, hvor der måske ikke er særligt velisolerede ydervægs- og tagkonstruktioner.
Problemerne kan typisk opstå i ældre fuldmurede boliger - typisk før parcelhusboomet i 1960. Det fortæller seniorkonsulent Brian Kaltoft Hansen, der arbejder med bygningsundersøgelser ved Teknologisk Institut.
- Jo koldere væggen er, jo større er risikoen for, at der opstår skimmelvækst, advarer Brian Kaltoft Hansen.
Der er tre ting, som spiller ind, men som man kan regulere på: fugtkoncentrationen, ventilationsforholdene og rumtemperaturen.
Både Bolius og Teknologisk Institut tilslutter sig anbefalingen om at lufte ud med gennemtræk minimum tre gange om dagen i fem-ti minutter.
Regelmæssig gennemtræk er nemlig med til at sikre, at den relative luftfugtighed ligger mellem 30-60 procent, som er optimalt for indeklimaet.
Når den relative luftfugtighed på en overflade - for eksempel indersiden af en ydervæg - overstiger 75 procent, får mikrobiologisk vækst som skimmelsvamp gode betingelser for at gro.
- Ventilerer man regelmæssigt, kan man til en vis grad forebygge fugtskaber, men man kan også ventilere så meget, at man afkøler overfladerne, påpeger Brian Kaltoft Hansen fra Teknologisk Institut.
Det er Tue Patursson, fagekspert i byggeteknik og energi ved Bolius, enig i:
- Lad være med at køle soveværelset ned til meget mindre end 17-18 grader, selv om nogle foretrækker at sove i et køligt rum. For hvis der er koldt derinde i døgndrift, risikerer man skimmelvækst, siger han og anbefaler 21-22 grader i opholdsrum.
Det har også en anden motiverende effekt.
- For hver gang man sænker temperaturen en grad, sparer man cirka fem procent på sin varmeregning. Så sænker man temperaturen fra 24 til 22 sparer man ti procent som grov tommelfingerregel, tilføjer Tue Patursson.
Fugtskader og skimmelsvamp lever på organisk materiale og kan derfor boltre sig på hjemmets fire vægge.
Væggenes overflade består typisk af organisk materiale som tapet, maling eller glasvæv, forklarer Tue Patursson.
Selv om regelmæssig udluftning fører en del af fugtmætningen ud af huset, så sætter fugten sig stadig mellem møbel og væg, hvis møblet er sat klos op ad væggen.
- Vamsede, bløde sofaer, som står op ad en kold ydervæg, kan blokere for luftcirkulationen, og så kan der opstå skimmelsvamp. Det er måske upraktisk, men i vinterhalvåret skal man overveje at sætte møblerne cirka ti centimeter fra væggen.
- En anden risikofaktor er senge, som står langs en ydervæg. Madrassen rammer måske ikke mere end 20-30 centimeter, men det kan være nok til, at der kommer en sort stribe af skimmelsvamp lige præcis dér, påpeger Tue Patursson.
Det er ekstra problematisk, for så opstår skimmelsvampen lige der, hvor man ligger og sover.
Også store skabe kan give problemer, og det samme kan tunge gardiner, der strejfer væggen og blokerer for luftcirkulationen.
Men det er ikke kun væggene, der kan tage skade. Selve stoffet eller træbeklædningen kan få fugtskader og skimmelsvamp, hvis boligen er dårligt isoleret, og cirkulationen er dårlig.
Mens man skal være særligt opmærksom på rumtemperatur og møblernes placering i ældre boliger, er nyere boliger og decideret nybyggeri typisk bedre isoleret.
Dog kan fugtskader også opstå der, siger Brian Kaltoft Hansen fra Teknologisk Institut.
- Der er det meget ofte byggefugt, altså mangelfuld udtørring i forbindelse med opførelsen af byggeriet. Men det er meget sjældent, vi ser det, pointerer han.
Er skaden sket, kan skimmelsvamp i et begrænset omfang vaskes ned med skrappe midler. Men nogle gange er det ifølge Bolius nødvendigt at fjerne og udskifte de ramte materialer.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen/ritzau fokus/