Knust far: Hvem kunne gøre det mod min søn

Den 21-årige mand, som i går døde efter et groft overfald på Frederiksberg, kan være offer for æresdrab. Faren beder nu om hjælp.
Politiet kæmper fortsat for at opklare det brutale overfald.
Politiet kæmper fortsat for at opklare det brutale overfald. Foto: Colourbox

Fredag aften måtte lægerne på Rigshospitalet slukke en 21-årig mands respirator. Han var torsdag aften blevet overfaldet af et tæskehold.

Overfaldet skete Kong Georgs vej på Frederiksberg, hvor den 21-årige blev han passet op og tæsket af omkring ti personer.

I dag står faren til den dræbte frem, og beder vidner til overfaldet om at melde sig, så drabet kan blive opklaret.

"Hvem kunne gøre det her mod min søn? Hvorfor skulle det ske?" siger faderen til Ekstra Bladet.

Der har i dagen løb floreret rygter om, at der var tale om et såkaldt æresdrab, fordi den 21-årig dreng af tyrkisk afstamning, så noget til en marrokansk pige.

Faren tvivler dog på, om forholdet til pigen skulle være grunden

Politiet i København arbejder fortsat på at opklare drabet.

"Vi vil gerne høre fra offentligheden og fra folk, der kan have set to biler - en sølvfarvet BMW fra 3-serien og en lys Ford Mondeo, der er cirka fem-otte år gammel i kvarteret omkring Kong Georgs Vej torsdag aften ved 23'tiden," siger Jens Møller fra Københavns Politi til avisen.

Politiet mener, at drabet kan være planlagt, og at tæskeholdet derfor ventede på den 21-årige.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.