Kirkeministeren tager skarpt afstand fra, at en dansk feltpræst ifølge feltpræstens egen dagbog har deltaget aktivt i krigen mod Taliban i Afghanistan i 2010.
"Jeg synes, at det er dybt problematisk, at en feltpræst, der skal være sjælesørger for de danske soldater derude, deltager i krigshandlinger. Det er en tragedie, fordi han risikerer at bringe andre non-kombattanters (ikke-soldaters, red.) liv i fare," siger Manu Sareen (R)
Læs hele historien
Han nævner feltpræster, nødhjælpsarbejdere og journalister som eksempler på andre ikke-soldater, hvis sikkerhed risikerer at komme i fare.
Avisen.dk har onsdag eftermiddag fortalt, at feltpræst Victor Greve - ifølge eksperter i humanitær folkeret - har brudt Genève Konventionerne, fordi han har kastet med en hjemmelavet bombe i en militær-offensiv mod Taliban, og fordi han har forsvaret en dansk lejr med automatvåben og håndgranater.
Læs den dramatiske dagbog
"Feltpræsten er gået langt over grænsen. Det er jo ikke bare uetisk. Det kan vise sig at være dybt skadeligt for dem, der hjælper for eksempel de sårede i en krigszonen," uddyber ministeren.
Manu Sareen oplyser, at det nu må være op til biskopperne at handle på oplysningerne, der er blevet lagt frem på Avisen.dk.
Skal det have konsekvenser for feltpræsten?
"Jeg glæder mig i hvert fald til at få en redegørelse, der forklarer, hvordan en feltpræst kan komme i tanke om at deltage i krig," slutter kirkeministeren.
Læs hvad biskoppen mener