Hverken Forsvaret eller Forsvarsministeriet har udarbejdet pædagogiske retningslinjer for feltpræsters funktion i for eksempel Afghanistan.
De danske feltpræster i Afghanistan famler i blinde.
Flere års arbejde med at skabe klare retningslinjer for, hvor aktiv en feltpræst må være i eksempelvis forvaret af en militærlejr under angreb, er foreløbig endt med ingenting.
Det står klart efter flere ugers debat om feltpræsternes rolle i krigen i Afghanistan.
Avisen.dk har blandt andet afsløret, at det er mere reglen end undtagelsen, at feltpræster bevæbnet med automatvåben og håndgranater står vagt, når en lejr er under angreb fra Taliban eller i alarmberedskab.
Feltpræst-ordningen i fare
Men de uklare retningslinjer risikerer at ødelægge hele ordningen med præster, der støtter soldater under en krigs grusomme rædsler.
Det mener biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev Stift. Han er bekymret over, at Forsvarsministeriet har puttet manualen i en syltekrukke.
Kirkeministeren om feltpræsten: En tragedie
Han efterlyser klar snak.
"Nu synes jeg virkelig, at der er behov for en grundig udredning af, hvad feltpræsterne skal, kan og må. Ellers lader vi feltpræsterne i stikken, ja, vi risikerer at sætte hele den i mine øjne særdeles værdifulde værnspræste-ordning på spil," siger han.
Præsterne: Kom nu med den manual
Også feltpræsternes fagforening, Præsteforeningen, har mistet tålmodigheden og kræver politisk handling.
"Det er Forsvarets opgave at sørge for, at værnspræsterne er bedst muligt informerede om regler og forordninger," siger Per Bucholdt Andreasen, der er formand for Præsteforeningen.
"Forsvaret bør derfor sørge for, at bilaget snarest muligt udgives, så der ikke hersker tvivl om de folkeretslige forhold i relation til værnspræsternes tjeneste," siger han.
Forsvarsministeriet har foreløbig brugt to år på at skrive en letforståelig manual i Krigens Love til blandt andre feltpræster.
Dokumentation Hvad så, er du klar på at gå med ud og kaste lidt sprængstof
Manualen skal – når den er færdig - forklare feltpræster, nødhjælpsarbejdere og andre civile, hvordan de skal opføre sig i krigszoner.
Manualen skal samtidig forklare soldater, hvad de kan tillade sig inden for Genève Konventionernes ramme.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der i sommeren 2009 afsatte 150 millioner kroner til blandt andet at styrke feltpræsternes 'uddannelse i og anvendelse af den humanitære folkeret' via en manual. Foreløbig er Forsvarsministeriet ved at udarbejde rammerne for militærmanualen.
Indtil da må feltpræsterne nøjes med én enkel sætning i Forsvarets bestemmelser, hvor der bliver slået fast, at ”…feltpræster er non-kombattanter (ikke-soldater, red.).” Men bilaget, der skal uddybe de folkeretlige forhold for feltpræster, er et blankt stykke papir.
Hærprovsten: Her er alting godt
Hærprovst Thomas Beck, der har ansvaret for at rekruttere og uddanne feltpræster, er uenig med både biskop og fagforening.
Ifølge ham får feltpræsterne den bedst tænkelige uddannelse. Blandt andet bliver feltpræsterne på to moduler undervist i Krigens Love.
Få flere af hærprovstens argumenter her
Det er tilladt for feltpræster at bære mindre håndvåben og til at bruge dem i selvforsvar. Forsvarets Auditørkorps tager lige nu stilling til, om 'selvforsvar' betyder forsvar af sig selv, eller om det kan udvides til også at omfatte forsvar af en militærlejr.
Ingen ved, hvornår Auditørkorpsets undersøgelse er færdig. Den forventes til gengæld, at arbejdet med militærmanualen kan påbegyndes 'i den nærmeste fremtid', oplyser ministeriet.
De tre værn - hæren, søværnet og flyvevåbnet - har alle feltpræster fra den danske folkekirke på kontrakt. Præsterne virker både herhjemme og i brændpunkter som i Aden Bugten og Afghanistan.