Kendt iværksætter: Lækre huse og porscher er riges belønning for at blive i Danmark
- Man skal have lyst til at dygtiggøre sig og bidrage, så man bliver belønnet og måske får råd til noget ekstra, men det skal ikke være sådan, at vi får amerikanske tilstande, hvor man i værste fald ender med at sove på gaden, siger iværksætteren Martin Thorborg. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Serie-iværksætteren Martin Thorborg har ikke noget imod ulighed, men det er vigtigt for ham, at de der tjener mindst, ikke mangler penge til mad og bolig. Danske arbejdspladser sikres kun ved, at de, der er med til at opbygge dem, har mulighed til at købe et ekstra lækkert hus eller en porsche, mener han.

Det gør ikke noget, at de rige bliver rigere, at de kan bo i luksusvillaer og køre rundt i dyre biler. Men det skal ikke være på bekostning af, at andre falder igennem og ikke har råd til at give deres børn madpakke med i skole.

Det er sådan, at iværksætteren og medstifter af søgeportalen Jubii Martin Thorborg ser på ulighed.

- Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod ulighed. Det er en god dynamik at have i samfundet, at det kan betale sig at gøre en forskel. Uligheden skal bare ikke være så stor, at nogen falder igennem og ikke kan få mad på bordet eller et sted at bo, siger han til Avisen.dk.

Den nuværende direktør i virksomheden Dinero Regnskab mener, at det handler om at få den rette balance, så det stadig kan betale sig at knokle hårdt og blive belønnet for det.

- Man skal have lyst til at dygtiggøre sig og bidrage, så man bliver belønnet og måske får råd til noget ekstra, men det skal ikke være sådan, at vi får amerikanske tilstande, hvor man i værste fald ender med at sove på gaden, siger han.

Debatten er for firkantet

Mandag blussede debatten om ulighed op, da beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske kritiserede fagbevægelsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds for at føre en 'pseudodiskussion' onom fattigdom og ulighed på et tidspunkt, hvor stadig flere forlader kontanthjælpssystemet. 

I Børsen mente Metal-formand Claus Jensen, at det er overdrevet at sammenligne danske og franske tilstande, og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skrev i Information, at han foretrækker 2019 frem for 1992, selvom uligheden ifølge fagforbundet 3F var mindre dengang.

Martin Thorborg er enig med Claus Jensen i, at man ikke skal være bange for at få 'De Gule Veste' til Danmark, og mener, at det danske samfund er rigt og bør kunne sørge for en nogenlunde levestandard for alleborgere.

- Jeg forstår godt Troels Lund Poulsens pointe om, at man skal have en belønning, hvis man giver den en ekstra skalle. Det er også sådan, vi holder på dem, der bidrager til vores samfund. Men ingen skal ende i den situation, at deres børn kommer i skole uden madpakke eller vinterstøvler, siger Martin Thorborg.

Det skal nemlig kunne betale sig at opbygge og drive en virksomhed i Danmark, ellers ender det ifølge Martin Thorborg med, at de, der bidrager mest til de danske samfund, finder et andet sted at være.

- Det skal være muligt at kunne købe et ekstra lækkert hus og en porsche, ellers risikerer man, at folk mister deres drive og ikke får opbygget virksomheder i Danmark, siger han.

Giv frihed til at behandle mennesker efter behov

Martin Thorborg er enig med beskæftigelsesministeren i, at job er nøglen til at få flere mennesker af fattigdom. Men det er ikke den eneste løsning. Ifølge iværksætteren er der nemlig alt for rigide og firkantede regler på blandt andet beskæftigelsesområdet, som sætter alle borgere i kasser, fordi det er det mest effektive for staten.

- Men når man behandler alle ens, behandler man faktisk de fleste forkert, siger Martin Thorborg.

I stedet mener han, at man bør fjerne unødvendige paragraffer og unødigt bureaukrati, så sagsbehandlerne i landets kommuner kan have mennesket for øje og hjælpe den enkelte borger eller familie på den rigtige måde.

- På den måde bliver man så også nødt til at acceptere, at man kan stå med to familier i den samme situation, som ikke får den samme behandling. Jeg kan sagtens se, at det kan være svært og virke uretfærdigt. Her er det selvfølgelig nemmere, at man bare kan henvise til en paragraf. Men vi ser så mange situationer, hvor folk bliver behandlet åbenlyst idiotisk, og det eneste argument for det er, at det står i lovgivningen, siger Martin Thorborg.