Hvis du gerne vil have fingre i et sommerhus, der ligger lidt over den gennemsnitlige pris for et sommerhus, har du chancen nu.
Rigmanden Per Moesgaard, der er i direktør i OnePark, har nemlig sat sit luksuriøse sommerhus til salg. Det skriver Vejle Amts Avis.
Sommerhuset, der ligger i Mørkholt mellem Vejle og Fredericia, er sat til salg for hele 5,2 millioner kroner og har udsigt ud over Lillebælt. Derudover hører der en privat grund til sommerhuset, der går helt ned til vandet.
Ifølge parkeringsbossen selv sælger han huset, fordi han bruger det for lidt.
- Som tidligere bygmester har jeg selv stået for opførelsen af huset. Det har taget mig fire år. Trækonstruktion og bjælker er bygget af træ fra skovene ved Tirsbæk Gods, så man får også lidt historie med i handlen, siger Per Moesgaard til Vejle Amts Avis.
Se billeder af det luksuriøse sommerhus her.