160.000 lever helt uden indkomst i Danmark
Fra AE's analyse er hypotesen, at kontanthjælpsloftet blandt andet har resulteret i, at flere er røget under gruppen af selvforsørgende. På billedet bliver der tændt lys for enhver hjemløs i forbindelse med, at kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober 2016. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der bliver flere selvforsørgende i Danmark, viser analyse. Hvem er de? Er de frivilligt på sidelinjen, eller er de blevet presset derud? Rådet for Socialt Udsatte foreslår analyse af, hvem de 160.000 mennesker uden indkomst er.

Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, der hverken er i job, uddannelse eller på offentlige ydelser er siden 2010 steget med 30.000.

Gruppen af selvforsørgende i Danmark er på syv år vokset fra 130.000 til 160.000, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Hvad de 160.000 lever af, og hvor mange der selv har valgt at stå udenfor eller er blevet presset til et liv på sidelinjen, findes der ingen opgørelser over. Men i AE-rådet noterer man sig, at stigningen i antallet af personer, der forsørger sig selv, er sket i en periode, hvor kontanthjælpsloftet (2016) og en ny dagpengereform (2011) med skærpede krav til ledige er trådt i kraft.

Overførselsindkomst

En hypotese er, at en række af de mennesker, der ryger i gruppen af selvforsørgende, er havnet der ufrivilligt, fordi de er røget ud af enten dagpengesystemet eller kontanthjælpsystemet.

- For at være berettiget til dagpenge, skal man først og fremmest have indbetalt til en a-kasse. Hvis man bliver ledig, kan man højst få dagpenge i to år, før man skal ud og genoptjene retten til dem. Det tager 12 måneders ordinær beskæftigelse at genoptjene retten til dagpenge. Under dagpengeperioden skal man derudover stå til rådighed for arbejdsmarkedet, være tilmeldt et jobcenter og vise, at man er villig til at finde et job.

- For at være berettiget til kontanthjælp, skal der være sket en social hændelse som skilsmisse, sygdom eller arbejdsløshed. Derudover må man som enlig ikke have en formue på mere end 10.000 kroner og som ægtepar ikke mere end 20.000 kroner. Hvis ens ægtefælle kan forsørge en, kan man ikke få kontanthjælp.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Borger.dk

UDVID

Avisen.dk har talt med forskere og andre profiler med kendskab til gruppen af selvforsørgende for at indkredse de 160.000 selvforsørgende.

Ifølge Jacob Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden, er der endnu ikke fuldendte studier, der endeligt kan kortlægge, hvilke mennesker der udgør gruppen af selvforsørgende.

Han vurderer, at der ikke tidligere har været et behov for en kortlægning, fordi gruppen primært har bestået af mennesker, som frivilligt har valgt at lade sig forsørge af deres ægtefælle.

Men behovet kan der være nu.

- I takt med, at flere ydelser bliver strammet, og dagpenge bliver reduceret, bliver gruppen jo også bredere, og flere er blevet en del af denne gruppe ufrivilligt. Her stiger behovet for viden om, hvor stort problemet egentlig er, siger Jacob Arendt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Formand for socialt udsatte: Det skal undersøges

Ifølge formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kan en del af de 160.000 selvforsørgende sagtens være socialt udsatte, der ikke kan leve op til kravene for at modtage kontanthjælp eller få tildelt førtidspension.

Det er problematisk, at der findes mennesker, der ikke er en del af systemet, mener Jann Sjursen.

- Det dybt alvorlige i denne situation er, at der kan befinde sig borgere – både frivilligt og ufrivilligt uden for systemet - som skriger på hjælp uden at kunne høres. Derfor skal det undersøges, for det er vigtigt at få mere hold på, hvem disse mennesker er, siger han.

Rådet for Socialt Udsatte har tidligere bedt om at få igangsat en undersøgelse eller kortlægning af, hvem gruppen af selvforsørgende består af. Og det ønske er stadig aktuelt.

Vælger selv at melde sig ud

Mens en del af de 160.000 selv har valgt at blive forsørget af deres ægtefælle, har andre 'meldt sig ud,' selv om de ikke har et andet økonomisk grundlag at leve af.

Det fortæller Preben Brandt, som er formand for Projekt Udenfor. Han arbejder på gadeplan med de allermest udsatte mennesker i samfundet. Disse mennesker bor hverken på herberg eller har en bolig, men lever for det meste på gaden. 

- Man kan tale om to grupper, vi har set i tidens løb. Den ene gruppe består af mennesker, der ikke kan, ikke vil eller ikke vælger at leve op til kraven for at få kontanthjælp. De flytter rundt eller har et kaotisk og vanskeligt liv, der gør, at de aldrig rigtig får kontakt med det offentlige system, siger Preben Brandt.

Om den anden gruppe siger han: 

- Det er mennesker, som på baggrund af en psykisk lidelse ikke går til kommunen, fordi de har nogle forestillinger om, at de bliver overvåget af systemet. Det er altså en begrundelse, der ikke har hold i virkeligheden, fordi de er paranoide.

Preben Brandt pointerer, at han udelukkende udtaler sig på baggrund af sit kendskab til en gruppe bestående af et par hundrede mennesker, der sover permanent på gaden. Og ikke om den samlede gruppe af selvforsørgende.

Færre på kontanthjælp

Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til forslaget om en undersøgelse af, hvem de 160.000 mennesker helt uden indtægt er, men han er ikke vendt tilbage.

Til Berlingske tilbage i oktober sagde Troels Lund Poulsen imidlertid, at man er i gang med at evaluere effekterne af kontanthjælpsloftet, og at man analyserer på, hvor de mange tusinde, der har forladt kontanthjælpssystemet, er i dag.

Troels Lund Poulsen ser det ikke umiddelbart som problematisk, at flere står som selvforsørgende.

- Når vi står i en situation, hvor beskæftigelsen fortsætter med at buldre frem, og ledigheden falder måned efter måned, har jeg svært ved at se, at vi står på randen af en socialøkonomisk katastrofe, sagde ministeren til Berlingske.