Ulighed i sig selv er ikke et problem, for det skyldes, at nogle mennesker er gode til at bygge virksomheder op - og det er godt for hele landet, siger erhvervsmanden Lars Kolind.
Uligheden i Danmark vokser - men det skal vi faktisk ikke være kede af eller bekymrede over.
Sådan lyder det fra erhvervsmanden Lars Kolind, tidligere koncernchef i Oticon og medstifter af Løkkefonden, i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.
Indlægget kommer på et tidspunkt, hvor fagforbundet 3F netop har sat fokus på den stigende ulighed i en ny kampagne, og hvor der generelt er debat om ulighed, ikke mindst set i lyset af et snarligt folketingsvalg.
- Den ulighed, der følger af, at dygtige erhvervsfolk opbygger succesfulde virksomheder, er god for samfundet, og ikke mindst god for de svageste i samfundet, skriver Lars Kolind blandt andet i Kristeligt Dagblad.
Konkret fremhæver han Danfoss' direktør, der står i spidsen for 27.000 medarbejdere og tjener omkring 40 millioner kroner om året.
- Uden Danfoss ville Danmark nok være lidt mere lige, men væsentligt fattigere og længere tilbage med grøn omstilling. Og uden en dygtig direktør ville Danfoss ikke kunne klare sig i længden. Måske er han alligevel pengene værd', argumenterer Lars Kolind.
Over for Avisen.dk uddyber han:
- Der er mange mennesker i Danmark, som er ekstremt optagede af ulighed og glemmer, at det er en konsekvens af frihed. Frihed er jo netop friheden til at vælge forskellige livsformer og prioritere forskelligt.
Tjener penge, fordi de er dygtige og hårdtarbejdende
Lars Kolind advarer om kun at se voksende ulighed som noget negativt. Ikke fordi ulighed i sig selv er positivt, men fordi den er en konsekvens af noget positivt, nemlig at nogle mennesker løber en risiko og starter virksomheder, som de tjener mange penge på, men som også skaber job og er til gavn for samfundet.
- Jeg arbejder med en række iværksættere. De sætter jo alt på spil og arbejder nærmest døgnet rundt for ingen penge i årevis. Det er fantastisk, når det så lykkes for dem, selvom det også har den konsekvens, at uligheden stiger. Er det fair, at de mennesker skal beskattes endnu mere? Vi har brug for et samfund, som stimulerer flere til at løbe en risiko og skabe noget, siger han.
Tobak og gyldne håndtryk
Hvad med dem, der ikke er så dygtige, men alligevel får et stort gyldent håndtryk, selvom de er skyld i underskud eller har været indblandet i hvidvasksager og den slags?
- Brodne kar kan ikke helt undgås. Vi har jo også for nyligt set eksempler på politikere, a-kassedirektører og ansatte i Socialstyrelsen, som er mistænkt for at være indblandet i uheldige sager. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, når det går sådan, men jeg tror, at bestyrelserne gør alt, hvad de kan, for at undgå det.
Gør alle virksomhedsejere noget godt for samfundet? Man kan jo også blive rig af at sælge tobak eller kviklån?
- Jeg tror, at hvis vi tager det store blik over erhvervslivet, så laver langt de fleste virksomheder noget fornuftigt. Dem, der ikke gør, kan man jo som borger vælge ikke at støtte, for eksempel ved ikke at bruge det, de sælger og lade være med at investere i deres aktier. Det er det, jeg gør. Men vi kan jo ikke forhindre det, for det er jo et frit land.
"Nu gider vi ikke mere"
Netop fordi iværksættere og topdirektører er meget mobile, risikerer vi som land, at de flytter virksomheden til udlandet, hvis vi beskatter dem for hårdt - og så vil Danmark miste skatteindtjening og arbejdspladser.
Men dem, der flytter arbejdspladser til udlandet, hvis skatten hæves en smule, tror du ikke, de havde gjort det alligevel?
- Nej, men jeg tror, at hvis de i forvejen synes, at de betaler meget i skat, og vi så øger den en smule, så kommer skatten måske lige op over den tærskel, der får nogle af dem til at sige: "Nu gider vi ikke mere". Jeg er ikke selv en af dem, men jeg kender folk, som synes, det er et problem og derfor tager konsekvensen af det.
Thornings reformer var gode
Selvom uligheden er steget de seneste år, er Danmark stadig et af de mest lige lande i verden på grund af vores progressive skattesystem, hvor procenten stiger, jo mere man tjener, understreger Lars Kolind.
Generelt synes han, at vi i Danmark er gode til at balancere mellem at give virksomheder mulighed for at tjene penge og samtidig sikre, at uligheden ikke bliver for stor.
- Født i 1947
- Uddannet matematiker og statistiker fra Århus Universitet
- Blev i 1988 koncernchef i Oticon, og vendte den skrantende virksomhed til en af verdens førende leverandører af høreapperater. Han forlod Oticon i 1998
- Har arbejdet som lektor i planlægningsteori og driftsøkonomi på Københavns Universitet og professor ved Århus Universitet
- Medlem af og formand for en række bestyrelser i Danmark og udlandet
- Har været med til at starte ti nye virksomheder og starte det nationale netværk for virksomheders sociale ansvar
- Har blandt andet udgivet bøgerne "Vidensamfundet - Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede" og "Kolindkuren - fra bureaukrati til vækst"
- I 2012 var han medstifter af Løkkefonden sammen med Lars Løkke Rasmussen og Allan Søgaard Larsen, som sætter fokus på utilpassede drenges muligheder.
UDVID 
Dem, der er bekymrede, mener jo, at vi er ved at miste den balance?
- Jeg synes ikke, nogen bør være bekymret for, at uligheden er steget, for den er steget fra et ekstremt lavt niveau. De reformer, som Thorning-regeringen gennemførte, har for eksempel haft ekstremt positive effekter for landet, siger Lars Kolind.
Hvad med de kronisk syge?
Du taler meget om ulighed set fra toppen. Men hvis man befinder sig i bunden og for eksempel blev ramt af reformerne, fordi man er kronisk syg og ikke kan få førtidspension, kan du så ikke godt forstå, at man er bekymret?
- Jo, men det er ikke, fordi man er ramt af ulighed, men fordi noget i samfundet ikke fungerer, som det skal.
Hvad mener du?
- Altså for mig at se er der ingen tvivl om, at samfundet har en opgave i at tage sig af dem, der har det dårligst. Og nu taler jeg personligt og ikke ud fra noget politisk parti, men jeg så også gerne, at samfundet tog sig bedre af dem. Men det er også sådan, at et samfund, som er velstående og har en sund og bæredygtig vækst, har bedre mulighed for at tage sig af de kronisk syge.
Samfundet har et ansvar for at hjælpe de svage
Så du anerkender også, at ulighed ikke kun handler om hårdt arbejde, men at nogle er heldige og har nogle bedre vilkår fra start, og nogle er uheldige og bliver ramt af sygdom?
- Det er klart. Jeg synes for eksempel selv, at jeg har været dygtig, men jeg har også været heldig. I erhvervslivet er det tit sådan, at heldet følger den flittige, men det er klart, man kan ikke forhindre, at nogle er uheldige. Nogle bliver måske født af en mor, der er narkoman, og får skader fra fødslen. Det er jo ikke noget, han selv kan gøre noget for at forhindre.
Har samfundet et ansvar for, at de mennesker ikke synker til bunds?
- Ja, og der synes jeg i vidt omfang også, at vi i Danmark har et samfund, der muliggør social opstigning, og det er jeg meget tilfreds med. Jeg håber da også, at vi kan gøre det endnu bedre. Den kronisk syge og ham, der er født af en narkoman, skal have så gode muligheder som muligt. Men det kræver også, at samfundet har ressourcerne.
Det kræver vel også en politisk vilje?
- Det er klart. Men det er nu engang langt lettere at få politisk vilje skabt, hvis der er penge at dele ud af, siger Lars Kolind.
- Født i 1947
- Uddannet matematiker og statistiker fra Århus Universitet
- Blev i 1988 koncernchef i Oticon, og vendte den skrantende virksomhed til en af verdens førende leverandører af høreapperater. Han forlod Oticon i 1998
- Har arbejdet som lektor i planlægningsteori og driftsøkonomi på Københavns Universitet og professor ved Århus Universitet
- Medlem af og formand for en række bestyrelser i Danmark og udlandet
- Har været med til at starte ti nye virksomheder og starte det nationale netværk for virksomheders sociale ansvar
- Har blandt andet udgivet bøgerne "Vidensamfundet - Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede" og "Kolindkuren - fra bureaukrati til vækst"
- I 2012 var han medstifter af Løkkefonden sammen med Lars Løkke Rasmussen og Allan Søgaard Larsen, som sætter fokus på utilpassede drenges muligheder.