Den krigsforbryder-anklagede Radovan Karadzic blev tidligt onsdag morgen fløjet til Haag i Holland, hvor han nu er i krigsforbryderdomstolens varetægt.
Karadzic er blandt andet mistænkt for medvirken til massakren på 8000 muslimer i byen Srebrenica i 1995.
Karadzic levede indtil for nylig i skjul i Serbiens hovedstad, Beograd, hvor han arbejde som alternativ behandler.
Udleveringen af Karadzic har ført til uroligheder i Beograd. Mange serbere ser således den krigsforbryder-mistænkte Karadzic som en nationalhelt, der beskyttede de bosniske serberes sikkerhed under krigen i området fra 1992 til 1995.