Den anholdte serbiske krigsforbryder, Radovan Karadžic, har et nært forhold til Danmark.
For det var her, at han i sommeren 1970 fik en del af sin uddannelse som psykiater med speciale i paranoia.
Og her, at han som 25-årig gik på Strøget i København og "beundrede byens grønne tage".
Det fortalte han i april 1993 i et interview med Berlingske Tidende, kort efter, at USA havde forsøgt at få ham sigtet for krigsforbrydelser. Her fortalte han også, at han var glad for sin tid i både København og Næstved.
- Jeg var en lykkelig mand dengang. Jeg lærte at rafle og spise danablue. Nu kan jeg kun få gorgonzola. Jeg drømmer stadig om Danmark og om de dejlige grønne tage, fortalte han dengang journalist Annelise Bistrup på Hotel Intercontinental i Beograd.
I interviewet bliver han dog gjort opmærksom på, at danskerne ikke er så begejstret for ham.
- Ah ja, nu hader danskerne og alle andre os, selvom jeg synes, jeg har hørt nogle mere positive signaler fra jeres udenrigsminister de sidste par dage. Han er ikke tilhænger af bomber, vel?
Udenrigsministeren er på dette tidspunkt den radikale Niels Helveg Petersen.
Det danske folk vil kaste deres ledere på porten
- Men når katastrofen sker - og jeg er 70 procent sikker på, at den sker – så vil verdensopinionen vende sig mod vore fjender. Hvis l bomber os, vil det blive en moralsk katastrofe for jer selv. Og folkene - og det danske folk - vil kaste deres ledere på porten. Jeg er parat. Vi er parate. Hele nationen er med mig!
- Hele nationen? lyder spørgsmålet fra intervieweren.
- Ja, der er måske nogle intellektuelle, som er imod mig. Men de betyder ingenting, for de forstår ingenting.
Karadžic beskrives i interviewet som en mand, der smiler meget.
- Men ikke når jeg forhandler, så er jeg ikke venlig. Åh ja, barnet i mig kan blive vred og ophidset, men jeg viser aldrig mine følelser. Jeg bruger heller ikke min viden om psykiatrien, når jeg befinder mig i en situation, hvor begge parter er under pres. Psykologien er ikke en god allieret i politiske forhandlinger. l en krise er det koldt og høfligt.
Næstved kan ikke finde dokumentation
På Næstved Sygehus i Region Sjælland fortæller journalist Lisa Westengaard til Avisen.dk, at sygehuset tidligere har gravet talrige papirbunker fra den nu lukkede Psykiatriske Afdeling 18 igennem for at finde oplysninger om Karadžics ophold.
Men uden held.
Meget tyder dog på, at han var på sygehuset i en måned i enten 1970 eller 1972, mener sygehuset i dag.
Heller ikke ældre ansatte har kunnet bekræfte, at Karadžic rent faktisk var på sygehuset.
Efterlysning: Mødte du Karadžic?
Har du arbejdet på psykiatrisk afdeling på Næstved Hospital i begyndelsen af 1970'erne eller kender nogen, der har - så send en mail til kaso@avisen.dk.