Gavflaben fra Magtens Korridorer kan mere end at skråle for på gruppens mange hårdtslående hits.
Johan Olsen har optrådt i Smagsdommerne på DR2 og som klummeskribent i en konkurrende gratis-avis, men han er nu nok stadig bedst kendt som frontfiguren i Magtens Korridorer.
Johan Olsen har dog flere talenter, som offentligheden endnu ikke har fået øje på.
Han arbejder nemlig til daglig på Københavns Universitet som forsker og underviser på Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi.
Derfor har P3 indkaldt ham i hele næste uge, så han kan indvie lytterne i naturvidenskabens spændende verden.
Johan Olsen skal hver dag mellem klokken 10 og 14 fortælle og underholde om naturvidenskab i programmet Sommerskolen .
Udover at man kan blive klogere på molekyler, enzymer og grundstoffer vil der også være en naturfagsquiz, hvor lytterne kan vinde billetter til årets ellers helt udsolgte Roskilde Festival.