Filippinernes forsvarschef, Ricardo Visaya, bekræfter, at nordmanden Kjartan Sekkingstad er frigivet af militante islamister efter et års fangenskab.
Det gør forsvarschefen i en presseerklæring, der er sendt til det norske nyhedsbureau NTB.
To canadiske gidsler, som var sammen med Sekkingstad, er tidligere blevet henrettet af den militante islamistiske gruppe Abu Sayyaf.
Sekkingstad skal være sat fri fredag aften efter at have været gidsel i et år i det sydlige Filippinerne.
Sekkingstad blev bortført i september sidste år sammen med de to canadiere John Ridsel og Robert Hall samt Halls filippinske kæreste Marites Flor.
De befandt sig alle på et luksuriøst feriested på øen Samal i det sydlige Filippinerne, da de blev overfaldet af de militante islamister fra Abu Sayyaf.
Den filippinske forsvarschef siger, at man har lagt et militær pres på Abu Sayyaf for at få dem til at frigive nordmanden.
- Frigiv gidslerne og overgiv jer. Eller bliver i udslettet af soldaterne, skal ifølge NTB havde været budskabet til islamisterne fra Visaya.
Både Ridsel og Hall blev tidligere i år fundet halshugget. Abu Sayyaf meddelte, at løsesummen ikke var indfriet for de to canadiere. Flor blev i juni frigivet.
Sekkingstad har formentlig været holdt fanget på øen Jolo.
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, hævdede for nylig, at der er betalt 7,25 millioner kroner i løsesum for Sekkingstad, men at de islamistiske oprørere har brudt deres del af aftalen om at frigive ham.
Det vides ikke, hvem der har betalt løsesummen. De norske myndigheder nægter af princip at bidrage til løsepenge.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.