Luk grænserne!
Så enkelt kan det ifølge mange danskere gøres, når terroren skal bekæmpes.
Flere end hver femte dansker – 21 procent - peger på lukkede grænser som den allervigtigste af ni forskellige indsatser mod terror. Det fremgår af en undersøgelse, som YouGov har foretaget blandt 2.020 repræsentativt udvalgte danskere i ugerne efter terrorangrebet i Bruxelles 22. marts.
Dermed indtager det førstepladsen på danskernes prioriteringsliste.
Målløs terrorekspert
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for rejseholdet ved Politiets Efterretningstjeneste, er efter eget udsagn målløs over, at det stadig er så udbredt at betragte lukkede grænser som det mest effektive middel mod terror.
- Det er en myte, at lukkede grænser nytter noget, og det er for mig ufatteligt, at den er så udbredt, siger han.
Hans Jørgen Bonnichsen mener, vi bliver nødt til at erkende, at ondskaben er vokset i vores egen baghave og dermed er en del af os selv.
- Kig på Belgien, kig på Frankrig og kig på Danmark. Ser man på terrorhandlinger i Vesten, så er næsten alle udført af såkaldte ’homegrown’ terrorister. Altså folk, der er født og opvokset i det samfund, som de vender sig imod, påpeger han.
Galt afmarcheret
Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm mener også, at danskerne er helt galt afmarcheret. Han var sidste år formand for Københavns Kommunes ekspertgruppe, som skulle nytænkte indsatsen mod radikalisering i Hovedstaden.
- Terrorisme bliver aktiveret i netværk i de enkelte lande, påpeger han og afviser samtidig et andet redskab, som i danskernes øjne vil være effektivt mod terror: ’Indsats mod moskeer med yderliggående synspunkter’.
Det er ifølge danskerne det fjerde vigtigste redskab mod terror.
- Redskabet har en alt for høj placering på listen. Det vil ikke virke mod terror. Går du til de radikale moskeer, vil de bare gå under jorden og radikalisere i det skjulte. Det vil gøre det vanskeligt at holde øje med dem, siger Magnus Ranstorp.
Had, hævn og hæder
Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at vi gør klogest i at lade moskeerne være i fred, uanset hvilke budskaber, de prøver at sprede.
- Hvis vi som nu forfalder til at debattere og lovgive på basis af følelser, frygt og aggressioner mod dem, der ikke lige siger det, vi ønsker, de skal sige, så giver vi næring til de tre faktorer, som altid er nøgleord i udviklingen af voldelig fanatisme: had, hævn og hæder, påpeger han.
Til gengæld er det opmuntrende, at danskerne har ’Forebyggelse af ghettodannelser og parallelsamfund’ helt oppe på andenpladsen på prioriteringslisten, mener de to terroreksperter. Det ser 16 procent som det allervigtigste redskab mod terror.
- Det er i allerhøjeste grad her, man skal sætte ind. Jo mere, man gør, desto færre personer vil blive marginaliserede og totalt afkoblet det samfund, de befinder sig i. Det er jo en no future-desperation, som gør dem åbne over for radikalisering, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Krig skaber fjender
Forebyggelse står næsthøjest på Bonnichsens egen prioriteringsliste. Øverst står ’Større integrationsindsats i forhold til arbejdsmarked og uddannelse’ – et redskab, som danskerne har placeret på femtepladsen. På tredjepladsen har han ’At Danmark undlader at deltage i flere krige i Mellemøsten’, som danskerne har tildelt en sjetteplads.
- En gang imellem skal vi også turde stille os selv spørgsmålet, om vi selv medvirker til at få et fokus, som placerer os på terroristernes verdenskort. Ondskab er ikke altid de andre, og når vi deltager i krig, får vi modstandere, siger han.
Det starter med bander
Magnus Ranstorp slår indsatsen mod parallelsamfund sammen med ’En større integrationsindsats i forhold arbejdsmarked og uddannelse’. Sammenlagt er det hans højest prioriterede indsats. Som nummer to foreslår han et redskab, som ikke figurerer på den liste, danskerne har skullet tage stilling til i undersøgelsen: ’En større kriminalpræventiv indsats’.
- Kilden til terrorisme er social opsplitning. Det begynder med social marginalisering. Man føler sig udenfor og har ingen del i det samfund, der omgiver én. Og så kanaliseres man ofte ind i ekstremisme via bandekriminalitet. Det bør der sættes tidligere og mere intensivt ind overfor, mener den svenske terrorforsker.