Når andengenerations indvandrere gifter sig, vælger de en ægtefælle med samme etniske baggrund som dem selv.
En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at ægteskaber mellem andengenerations indvandrere og etniske danskere er næsten ligeså sjældne, som de var i forældregenerationen.
Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen mener, at mange afholder sig fra at gifte sig dansk, fordi det af kulturelle og religiøse forskelle er for risikabelt.
- Har man fælles baggrund, så har man sandsynligvis en forventning om, at det er nemmere at få et velfungerende ægteskab. Det er et langt større sats at gifte sig med en dansker, siger hun til Ritzau.
I undersøgelsen medvirker 741 mænd og kvinder i alderen fra 25 til 54 år fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon og Eksjugoslavien. Blandt dem er tre ud af fire gift med en fra oprindelseslandet.
Kun hver fjerde er gift med en med anden oprindelse, og blandt dem er det yderst sjældent, at valget er faldet på en etnisk dansker.
Eksempelvis har kun tre procent af de pakistanske og to procent af de tyrkiske kvinder indgået ægteskab med en dansk mand.
Resultatet er ifølge professor Garbi Schmidt, Institut for Kultur og Identitet på RUC, påfaldende.
- Det vidner om, at etnicitet og kulturel baggrund har stor vægt. Også selv om det er grupper, som har været i landet i snart 50 år, siger Garbi Schmidt.
Hun står bag en undersøgelse fra 2004 med 600 unge indvandrere, som er spurgt, hvorfor de ikke gifter sig med danskere. Svaret er oftest, at de kulturelle barrierer er for store.
- Selv om de unge efterhånden overtager mange af danskernes mønstre, så er der stadig nogle forventninger til, hvem man gifter sig med. Både i familien, men også hos de unge selv, siger Garbi Schmidt.
Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, mener, at de nye tal med tydelighed viser, at det går for langsomt med integrationen.
- Jeg er sikker på, at der stadig er for mange indvandrerforældre, som blander sig for meget i, hvem deres børn skal danne par med, siger hun.
/ritzau/