Antallet af borgere i Danmark uden dansk statsborgerskab er vokset markant siden begyndelsen af 1990'erne. Hvor blot 3 procent af de herboende stod uden dansk pas i 1992, gælder det i dag for 10 procent. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
I absolutte tal er gruppen vokset fra omkring 166.000 personer i 1992 til cirka 620.000 personer i 2023. Også blandt efterkommere ses en tydelig udvikling: Andelen uden dansk statsborgerskab er steget fra under 1 procent (omkring 38.000 personer) til 2,5 procent (omkring 148.000 personer) i samme periode.
Sammensætningen af gruppen har samtidig ændret sig. I begyndelsen af 1990'erne havde cirka 6 ud af 10 personer uden dansk statsborgerskab baggrund i et ikke-vestligt land. I dag er tallet faldet til omkring 5 ud af 10. Forklaringen skal især findes i EU-udvidelsen i 2004, hvor lande som Polen, Ungarn og Estland kom med i unionen. Fra 2006 og frem er andelen af borgere fra vestlige lande uden dansk statsborgerskab steget markant.
Har konsekvenser
Udviklingen har konkrete konsekvenser for de berørte, påpeger Mikkel Mertz, forsker i ROCKWOOL Fonden:
- Borgere uden statsborgerskab har ikke de samme rettigheder som statsborgere. De kan blandt andet ikke stemme ved folketingsvalg, hvilket kan påvirke både den enkeltes tilknytning til samfundet og incitamentet til at investere i fx sprogundervisning og uddannelse, siger han.
Ud over stemmeretten er borgere uden dansk statsborgerskab også afskåret fra visse stillinger, blandt andet som politibetjent.