Hjemløse og andre socialt udsatte skal have mulighed for at feje i en baggård eller tørre borde på en café og tjene et mindre beløb uden at betale skat eller blive trukket i offentlige ydelser.
Det er kernen i et nyt forslag om et socialt frikort, som er en del af regeringens store skatteudspil.
- Man kan tjene en ekstra skilling, når man er allermest udsat, og beholde det hele selv, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) forklarede det på et pressemøde tirsdag.
Men ministeren gjorde knap så meget ud af at fortælle, at regeringen ikke har afsat nye penge til formålet. De socialt udsatte kommer derimod selv til at betale.
Fodrer hunden med sin egen hale
De 120 millioner kroner til en forsøgsordning med et socialt frikort skal nemlig hentes fra den såkaldte satspulje. Den fyldes hvert år op med penge fra kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre modtagere af overførselsindkomst, som stiger mindre i ydelse end den gennemsnitlige lønudvikling.
Og det er absurd, at de socialt udsatte selv kommer til at betale for at undgå skat og modregning, mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
- Det sociale frikort er jo en del af den her store skattepakke, som i stor stil er finansieret af det finansielle råderum. Men lige præcis når det gælder de socialt udsatte, så skal de selv betale. Det virker absurd.
- I virkeligheden fodrer man hunden med sin egen hale, når man finansierer den slags initativer gennem satspuljen, siger han.
LA: Hele meningen med satspuljen
Det er især Liberal Alliance, som har presset på for at få gennemført et forsøg med et socialt frikort. Derfor glæder socialordfører Laura Lindahl sig over, at det nu bliver muligt for udsatte borgere, der er milevidt fra arbejdsmarkedet, at få nogle småjob.
Hun afviser samtidig kritikken af, at regeringen vil finansiere tiltaget gennem satspuljen.
- Hele meningen med satspuljen er, at man skal bruge pengene til de mest socialt udsatte, og at det er tiltænkt nye forsøgsordninger. Det er præcis det, vi gør her.
Men er det ikke lidt underligt, at I har hevet det her element ud fra den øvrige finansiering af skatteudspillet, så det er de socialt udsatte selv som kommer til at betale gennem en lavere regulering af overførselsindkomsterne?
- Det kan du sige med alle de initiativer, du bruger satspuljen til. Jeg vil sige, at det var mere underligt, hvis det ikke skulle finansieres gennem satspuljen, siger Laura Lindahl.
Lukket for udlændinge
Jann Sjursen understreger, at han støtter regeringens beslutning om at lave et socialt frikort. Men også på et andet punkt er han bekymret over regeringens udspil.
Regeringen lægger nemlig op til, at det kun er udsatte borgere, som har været i Danmark i syv ud af de seneste otte år og som er "meget langt" fra arbejdsmarkedet, som kan gøre brug af ordningen.
Det kan gøre det alt for bureaukratisk og tungt at administerere. Og så risikerer hele idéen bag ordningen at forsvinde, fremhæver Jann Sjursen.
- Der er ikke nogen grund til at lægge den slags stopklodser ud. Hvorfor skal det være så besværligt for socialt udsatte at nyde godt af den her ordning? Vi har som samfund alt at vinde og intet at tabe, hvis flere udsatte borgere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han.
Også her afviser Laura Lindahl kritikken. Det er nødvendigt at stille nogle krav og begrænse målgruppen for at forhindre misbrug fra især udenlandske statsborgere, mener hun.
- Vi skal sikre, at det ikke bliver en magnet, der tiltrækker udlændinge, og derfor er vi nødt til at stille nogle krav. Du kan ikke bare være kommet hertil sidste år og så begynde at arbejde uden at betale skat, siger Laura Lindahl.
Regeringen har endnu ikke løftet sløret for, hvor meget socialt udsatte borgere må tjene uden at betale skat under den nye ordning. Tidligere har der været forslag om et beløb på op til 20.000 kroner om året. Regeringen præsenterer detaljerne i ordningen senere på efteråret.