Den 84-årige italienske filminstruktør Franco Zeffirelli er langtfra imponeret over den tyskfødte pave Benedikt XVI s tøjstil og medieoptrædender. Zeffirelli tilbyder i et opsigtsvækkende interview med Torino-avisen La Stampa at hjælpe paven på rette vej ved blandt andet at hjælpe paven af med sit kolde image , som Zeffirelli udtrykker det.
For overdådigt og blæret
»Paven har stadig en kold måde at kommunikere på, som ikke er i samklang med det, der sker rundt omkring ham. Hvis de vil give mig en officiel rolle som rådgiver, vil jeg dedikere al min tid til at hjælpe ham. Han har i høj grad brug for det,« siger Franco Zeffirelli, der tidligere har koordineret ceremonier i Vatikanstaten.
Også pavens påklædning er faldet den åbenlyst homoseksuelle filminstruktør for brystet, og selvom Zeffirelli er manden bag udstyrsstykker som operaerne Tosca , med divaen Maria Callas i hovedrollen, og Madame Butterfly , så er hans planer at tone den intellektuelle, tyske pave lidt ned.
»Hans klædeskab trænger til at blive gået igennem. Tiden kalder ikke på fornemme og designede kirkedragter, men på enkel og nøgtern påklædning. Pavens messedragter er blevet for overdådige og blærede,« vurderer instruktøren, som har repræsenteret Silvio Berlusconis parti, Forza Italia, i det italienske senat siden 1996.
Røde designer–handsker
Den nuværende paves forgænger, polskfødte Johannes Paul II, var kendt som en beskeden slider i sit job, og han bar sjældent opsigtsvækkende tøj under sine mange rejser og ceremonier.
Derfor har kontrasten til den nuværende pave været til at få øje på, og en stille kritik har været rejst. De katolske øjenbryn løfter sig blandt andet, når paven optræder i en rød fløjlskåbe med hermelinpels, en stor hue med pelskant, som mange først troede var en nissehue, eller skinnende røde hyttesko af designermærket Prada.
»Jeg kender (Joseph) Retzinger personligt,« siger Zeffirelli til La Stampa, og bruger pavens civile navn fra før pavetiden, og fortsætter:
»Han er meget bevidst om vigtigheden af, hvordan det guddommelige skal præsenteres for omverdenen,« siger filminstruktøren, der høstede megen anerkendelse for den semi-biografiske film Te Med Mussolini fra 1999.