For snart fem år siden måtte den konservative politiske ordfører Henriette Kjær vinkel farvel til sin ministertaburet, på grund hendes ægtefælles økonomiske rod.
Og nu er den så gal igen. Ifølge Børsen er Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, godt på vej til at gå konkurs med sit selskab Byg Pro 1 Aps. Det seneste regnskab viser således et underskud på 553.918 kroner og en negativ egenkapital på 3,75 millioner kroner.
"Selskabet rummer ingen aktiviteter. Ledelsen forventer, at selskabet ophører inden udgangen af 2010. Selskabet drøfter p.t. afvikling og lukning af selskabet med selskabets bank. Disse drøftelser ventes afsluttet inden udgangen af 2010," skrev Erik Skov Pedersen ifølge Børsen i årsregnskabet for selskabet.
Denne gang ser det dog ud til, at regningen for konkursen ender hos skatteborgerne. Selskabet blev nemlig finansieret af Roskilde Bank i sin tid, men da denne som bekendt blev opkøbt af statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, er det staten, som har mistet pengene.