Den økonomiske katastrofe er kun en fyreseddel væk for 300.000 arbejdende danskere.

De kan nemlig hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister jobbet. Det viser helt nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet).

Det svarer til, at hver syvende dansker i arbejde står helt uden indtægt, hvis han eller hun bliver arbejdsløs.

”For nogle er det et bevidst valg om, at de kan klare sig selv. Men for mange kommer det som et chok, at der ikke er noget sikkerhedsnet fra samfundets side. Det tror de fleste,” siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet.

De 300.000, eller 14 procent af arbejdsstyrken, vil stå helt uden indtægt, fordi de heller ikke opfylder kravene til at få kontanthjælp. Det skyldes, at de enten har en formue - for eksempel i form af friværdi i boligen - eller har en ægtefælle, der tjener så meget, at indtægten kan forsørge dem begge.

”For den enkelte familie kan en fyreseddel være katastrofal. Jeg kan kun opfordre til, at man melder sig ind i en a-kasse,” siger Jonas Schytz Juul.

Især boligejere uden a-kasse skal være mere end almindeligt søde ved både deres arbejdsgiver og deres ægtefælle. Bliver de fyret står ni ud af ti af dem nemlig uden indtægt.

De kan ikke få kontanthjælp, fordi de har formue eller friværdi. Boligejernes ægtefæller tjener også mere end gennemsnittet. Hver tredje boligejer skal forsørges af ægtefællen.

Kan de ikke betale renter og afdrag på huset, kan de være tvunget til at sælge eller sende huset på tvangsauktion.

"Der er en masse, der brager ind i et kæmpe forsørgelsesproblem. Specielt hvis der er tale om enlige med børn, som for eksempel skal ud og sælge lejligheden. Det bliver en økonomisk katastrofe for dem," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Han advarer om, at sådan en tur kan følge folk i årevis.

”Man risikerer at ende i en gældsspiral, hvis man har købt på toppen og er tvunget til at sælge nu, og kommer ud med gæld eller i en tvangsauktion. For boligejere er den helt store udfordring at finde et job, inden det går så galt. Det er ikke nemt i øjeblikket,” siger Flemming Ibsen.

Det er især de unge, der har droppet a-kassen, og trods de sidste års økonomiske krise er der ikke sket en væsentlig stigning i antallet af unge, der melder sig ind.

"Især unge, lavtlønnede og ufaglærte arbejdere har valgt at spare penge på den korte bane. Men det er faktisk dem, der har den største ledighedsrisiko," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Han peger på, at den unge generation også altid har fået at vide, at samfundet manglede netop dem.

”Det er unge vokset op under højkonjunktur uden erfaringer med arbejdsløshed. Oveni er de flasket op med en fortælling om, at der ville blive mangel på arbejdskraft, og alle ville tage imod dem med åbne arme,” siger Flemming Ibsen.

Selv danskere på dagpenge risikerer at ende i et økonomisk vakuum.

For regeringens dagpengeforlig fra i sommer halverede dagpengeperioden fra fire til to år.

"Så hvis arbejdsmarkedet fortsætter, som det ser ud nu, er der mange, der vil ryge økonomisk ud over kanten. Der er helt klart nogen, der bliver meget fattigere, af det her," advarer Flemming Ibsen.