Landets nye socialdemokratiske statsminister vil sammen med SF og De Radikale sørge for, at der kommer færre gengangere i landets fængsler.
Tre-parti-regeringen skriver sådan her i det netop færdigforhandlede regeringsgrundlag:
"Indsatte skal tilbydes en afsoningsplan efter syv dage med henblik på resocialisering før og efter løsladelsen."
Målet med planen er at sikre, at den kriminelle får afdækket sine behov for behandling og ikke mindst sine muligheder for beskæftigelse, så den kriminelle får lettere ved at få et reelt job efter tiden i fængslet.
De indsatte i Statsfængslet ved Horserød er skeptiske. Deres talsmand vil se det, før han tror det.
Ikke råd til 'anger manegement'
Carsten Christensen er hash-smugler og talsmand for fængslets indsatte. Han er glad for, at regeringen vil sætte fokus på beskæftigelsen også blandt dem, der sidder i skyggen.
Men Carsten Christensen tror ikke på, at Kriminalforsorgen har råd til at gøre løftet til virkelighed.
"Intentionen er god nok, men jeg tror ikke på en afsoningsplan. Hvor skal pengene komme fra, når der er huller i kassen?" spørger manden, der taler på vegne af cirka 225 indsatte.
Hash-smugleren har selv søgt om at komme på tre kurser, mens han har afsonet, men han har ikke fået tilladelse til at komme på et eneste.
"Jeg vil for eksempel gerne på et kursus i 'anger manegement', men fængslet har ikke råd til at hjælpe mig af med min vrede. Fængslet har ikke engang 7000 kroner til at istandsætte vores besøgsrum, men Helle Thorning-Schmidt kan måske trylle," siger talsmanden fra Horserød med en slet skjult sarkasme i stemmen.
Vil svigte de velfungerende fanger
Carsten Christensen frygter, at regeringen vil svigte de velfungerende fanger. Han siger:
"Narkomanerne får i pose og sæk, mens andre indsatte må kæmpe for at få de mindste småting. Jeg tror helt ærligt ikke, at det danske fængselssystem er gearet til at uddanne og jobtræne ludere og lommetyve."
Enhedslisten deler ikke de talsmandens bekymring. Partiets retsordfører, jurist Pernille Skipper, synes, at afsoningsplanen er en "glimrende" idé.
"I dag er vores fængsler kriminalitetsskoler, og den udvikling skal vi væk fra. De indsatte skal ikke forkæles, men de skal resocialiseres, så de ikke begår nye forbrydelser, når de kommer ud i friheden igen," siger det nyvalgte folketingsmedlem.
Straffe-attesten kun plettet i et år
Løftet om en afsoningsplan gør altså ikke indtryk på talsmanden fra Horserød, men han er begejstret for, at den røde regering også vil sørge for, at mindre lovovertrædelser kun kommer til at figurere på straffe-attesten i et år.
"Det er især en god nyhed for unge kriminelle. Hvis deres straffeattest kun er plettet i et år, bliver det lettere for dem at få et job eller en læreplads," fortæller Carsten Christensen fra statsfængslet.
Og på dette punkt er retsordføreren fra Liste Ø rørende enig med ham:
"I dag er fængslerne ren opbevaring, og det er et kæmpe problem, fordi konsekvensen er mere og grovere kriminalitet. Hvis vi vil have færre gengangere, må vi hjælpe de kriminelle tilbage på arbejdsmarkedet via uddannelse og træning," lyder det fra Pernille Skipper.
Hun glæder sig over, at mindre lovovertrædere ikke længere vil få en dobbelt straf i form af en fængselsstraf og en straffeattest, der er beskidt i fem år.
Ifølge regeringsgrundlaget begår cirka hver fjerde dømte ny kriminalitet inden for de første to år efter løsladelsen.
Efterspørgslen på straffe-attester er steget gennem de seneste år.
I 2008 udstedte man i alt 165.271 straffe-attester, hvilket var 20 procent flere end i 2007.
Kilde: Kriminalregisterets opgørelse over udstedelser af straffeattester