Christina Anker og hendes mand havde ikke ønsket at få kønnet at vide på det barn, der lå i hendes mave. Det skulle være en dejlig overraskelse.

Det blev det ikke, da Christina fødte på Gentofte Amtssygehus for to år siden. For der var noget galt med hendes lille barn.

»Jeg havde født før, og alt gik efter planen. Og der sker så det, at han tisser, lige da han bliver født, og jeg kunne se hans pung, så jeg var bare glad og tænkte, at jeg havde fået en dejlig dreng. Men så kan jeg huske, jeg så hen på jordemoderen, og hun stod bare med rynkede bryn, mens læger og sygeplejersker kiggede mærkeligt på hinanden,« husker Christina.

Spaltet penis

Hendes søn var blevet født med svære misdannelser i sine kønsorganer. Hans penis var bare en lille knop, som stak ud, resten lå begravet og krøllet sammen inde i maven.

Derudover var hans forhud svært forsnævret, mens både penis og urinrør var spaltet, og svulmelegemerne var snoet.

»På barselsstuen var sådan en tavle, hvor barnets køn stod ved siden af forældrenes navne. Ud for os stod der bare sådan et stort, fedt spørgsmålstegn. Det gjorde ondt,« fortæller Christina.

Siden hen har Christina og hendes mand ledt med lys og lygte efter en forklaring.

»Lægerne har sagt, at årsagen muligvis kan være, at jeg har drukket alkohol eller været syg omkring 28. dag i graviditeten, hvor kønsorganerne bliver udviklet. Eller også kunne hormonforstyrrende stoffer have påvirket udviklingen, sagde de.«

Mistanke til stoffer

Og den forklaring er nærliggende for Christina.

»Jeg ved, jeg hverken indtog alkohol eller var syg. Til gengæld har jeg altid været storforbruger af makeup, parfumer og cremer, som jo kan være fyldt med hormonforstyrrende ftalater. Jeg har været fuldstændig hypnotiseret af kosmetik, siden jeg var 14,« forklarer hun.

»Jeg dyrkede også sport på højt plan og var derfor ofte i bad flere gange om dagen. Jeg var ikke bange for at give den en ordentlig skalle med fugtighedscremen efter hvert eneste bad. De andre kaldte endda min sportstaske for en kosmetikpung,« siger hun.

Kendte ikke stoffer

I dag er hendes dreng to år og er blevet opereret seks gange.

»Han skriger ikke længere hver gang, han skal tisse. Men han vågner stadig automatisk, når han skal tisse om natten. Det har været dødhårdt for os, og min mand og jeg måtte sove i skiftehold,« siger hun.

Christinas søn skal sandsynligvis opereres næste gang, når han er fem. Lægerne mener, der er gode chancer for, at han kan få et seksuelt forhold, men de kan ikke sige noget om hans muligheder for at få børn.

»Jeg kan ikke bebrejde mig selv, for jeg vidste jo ikke dengang, at de her stoffer var i mine cremer, eller at de kunne have den her effekt,« siger hun.