Det kan gå rigtigt galt, hvis man investerer i en andelsbolig, hvor foreningen efterfølgende kuldsejler. Det har flere sager om risikable lån og konkursramte andelsforeninger over de seneste år bevist.
Men hvordan ved man som helt almindelig andelshaver, om det går ens andelsforening godt?
Her er de ting, du som minimum skal holde øje med, når du går til generalforsamling i din andelsforening.
1) Deltag
Der er en tendens til, at folk sætter sig meget ind i tingene op til købet af andelen, men derefter overlader arbejdet til andelsforeningens bestyrelse - og det er dumt, siger Curt Liliegreen, der er boligøkonom og direktør for Boligøkonomisk Videncenter.
- For der kan sidde aktører i bestyrelsen, som ikke har nogen baggrund indenfor at vurdere ejendomme og beskæftige sig med deres vedligeholdelse, siger han.
- Derfor er det vigtigt, at man holder øje med sin bestyrelse og vurderer, om den har gjort arbejdet rigtigt, så man kan have tillid til dem.
2) Lån
Man bør også interessere sig for lånene, siger Morten Skak, der er boligøkonom og lektor ved Syddansk Universitet.
- Man kan jo spørge til vilkårene for disse lån og mere fremadrettet: Ændrer betalingerne sig?, siger han.
Hvis foreningen har variable lån eller fastfrosne lån via de omdiskuterede SWAP-aftaler, bør man også spørge ind til dem.
- Hvor længe er den her rente fast, hvornår skal den skiftes, og hvis renten stiger meget, hvor meget mere kommer vi til at betale? Og hvordan påvirker SWAP-aftalen andelskronen?, siger Morten Skak.
Man skal også spørge til betingelser for fremtidige lån til eksempelvis renovering. Det kan nemlig alt sammen påvirke boligafgiften og andelens værdi.
3) Penge til vedligehold
Du bør også spørge til fremtidig vedligeholdelsesarbejde og pris.
- For det kan jo betyde, at der kommer en stor udgift fremadrettet. Så man kan spørge til: Hvad har vi af beredskab og likvide midler, hvis tagstenene begynder at falde af?, siger Morten Skak.
Man bør også sikre sig, at bestyrelsen ikke kun går op i kosmetisk vedligehold, tilføjer Curt Liliegreen.
- Der kan også være en tendens til, at de her lidt uprofessionelle beboere går meget op i det æstetiske, om trappeopgangene er malet, og de ting man virkelig kan se. Men det kan godt være, at kvaliteten af rørene er dårlig, og der lige pludselig kommer en kæmperegning til det, siger han.
4) Værdiansættelsen
Værdiansættelsen af ejendommen skal være troværdig. En for høj vurdering kan hjælpe med at give lån i banken og puste andelspriserne op, men bider foreningen i halen, fordi det er penge, ejendommen ikke er værd. Og vurderingerne kan svinge meget.
- Man kan risikere, at nogen går ud og bruger sådan en meget høj valuarvurdering til ligesom at pumpe en værdi op, siger Curt Liliegreen.
Så insister på, at der indhentes flere, også selv om der skal betales for en valuarvurdering.
5) Fagfolkene
Man skal føle, man har tillid til sin administrator, revisor og byggefolk, siger Curt Liliegreen. Så indhent referencer og spørg, hvorfor bestyrelsen vælger netop disse folk.
- Ejendomme som er mange 100 millioner kroner værd, sætter man jo ikke amatører til at varetage. Der er kvaliteten af ens administrator og revisor helt altafgørende, siger han og peger på, at en andelsbestyrelse er et nemt offer, fordi de ikke har indgående kendskab til byggebranchen.
/ritzau/FOKUS