Egentlig hang han bare ud sammen med Dylan dengang i 1965. Nede på White House Tavern i Manhattans West Village-kvarter. Men D.A. Pennebaker havde et kamera, og pludselig opstod en af verdens mest enkle og mest berømte musikvideoer – Subterranean Homesick Blues , hvor Dylan står i en gyde og viser sangens tekst på hvide skilte. En idé kopieret igen og igen, senest i noget så praktisk som en tv-reklame for De Gule Sider.

For selvom instruktør D.A. Pennebaker (D.A. står for Don Allan) er født i 1925, så husker han det hele, som var det i går, og efter et opkald til musikfilm-veteranen i New York er man forfalden til et vist overforbrug af ordet legendarisk (jeg har lige renset artiklen for de fleste).

For Pennebaker er ikke alene manden bag en af historiens første musikvideoer. Han var også fluen på væggen i en af verdens første (og af mange regnet som verdens bedste) musikfilm: Don t Look Back , hvor han som hangaround blot registrerede Bob Dylans 1965-tour til England.

Det var folk-ikonets sidste akustiske turné, og det meste af filmen foregår på hoteller, hvor Dylan møder både musikere, fans og presse (som han ivrigt skændes med, når han endelig gider svare). Netop Bob Dylans allerede dengang anstrengte forhold til pressen gør stadig Don t Look Back til et unikt indblik i superstjernens snørklede sind.

Men hvordan fik Pennebaker overhovedet lov til at komme så tæt på?

»Fordi ingen troede, at jeg var i gang med at lave en rigtig film. Jeg var bare en del af festen, og derfor har filmen så også det her skær af hjemmevideo, hvilket jeg synes er helt fint, for sådan tænker jeg selv om mine film. Så dengang tænkte ingen på at snakke om, hvad det egentlig var, jeg lavede,« griner instruktøren, der dog pænt måtte vente to år, før han og Dylan-manageren Albert Grossman mødtes og fik skrevet en 50/50 aftale ned på en serviet.

Mytisk stof

Der findes mange myter om Dylan. En af dem er, at han før filmens lancering i 1967 godkendte hver eneste scene, underforstået at der blev klippet godt i materialet. Den historie holder ikke.

»Jeg viste filmen til Bob, og bagefter rejste han sig op og sagde, Well, i morgen vil jeg se den igen, og så vil jeg skrive noter på alle de ændringer, jeg vil have lavet. Så næste dag havde vi en anden screening, jeg var – som du kan forestille dig – ret nervøs, og Bob sad så der med et stort gult stykke karton i sit skød, og da filmen var slut, rejste han sig. Men han havde ikke skrevet noget og sagde bare: "Den er fin". Det var det tætteste, vi nogensinde kom på en diskussion af filmen.«

Du har været tæt på Bob Dylan. Hvorfor hader han pressen?

»Han har to problemer. Han hader at være nødt til at snakke med folk, som ikke ved, hvad baggrunden for hans musik er, men kun ser ham som dagens nyhed. Ud over det går det bare imod hans sind, at han bare skal stå til rådighed, uanset om han har lyst eller ej,« oplyser han.

»Bob er på mange måder et meget privat menneske, og derfor synes jeg også den dag i dag, at det var et udslag af stort personligt vovemod og kunstnerisk integritet, at han overhovedet tillod, at den film skulle vises uden ændringer,« pointerer Pennebaker, der dengang fornemmede, at Dylan var overrasket over, hvor meget filmen egentlig fortalte om ham.

Klassiske rester

»Han så sig selv som totalt nøgen. Og det var svært for ham,« siger instruktøren, vel vidende, at mange Dylan-fans pludselig også så en langt mere arrig og arrogant side af deres helt. Derfor henleder han også opmærksomheden på den nye film 65 Revisited , der hører med til den aktuelle dvd-genudgivelse. I alt 65 minutters nysammenklippede left-overs, der atter en gang viser nye sider af figuren.

Don t Look Back handler mere om alt det, der foregår omme bagved. Men hvordan han sang, har en anden effekt. Det opdagede jeg, og det blev på ny ret interessant for mig. Så ideen med de nye outtakes var at sætte sangene sammen og putte en film rundt om. Jeg tænker, at hvis folk får lov til at se en hel sang fra ende til anden, så vil de forstå den dragende form for kvalitet, han står for. De to film komplimenterer hinanden, kan man sige.«

Og ja, Bob Dylan har også godkendt den nye film. Han sagde bare »fint«, og så snakkede de ikke mere om det.

Bob Dylan Don t Look Back med ekstra-filmen 65 Revisited udkommer i dag. Med i dvd-sættet er en bog med den fulde transskription af alt, hvad der bliver sagt i Don t Look Back .