Hvis en olietanker knækker sammen og slipper tonsvis af farlig olie ud i dansk farvand, er det stærkt begrænset, hvad de danske myndigheder kan gøre for at forhindre, at olien ender på strandene.

Forsvarets havmiljøberedskab kan nemlig kun samle mellem 10 og 20 procent af olien op fra havoverfladen, og det betyder, at en stor del af olien kan ende på land – med fatale følger for dyreliv og turisme.

Det erkender Forsvaret i en foreløbig evaluering af det danske beredskab mod oliekatastrofer. Den såkaldte kapacitetsundersøgelse, der først er endelig færdig senere på året, konkluderer, at »store mængder olie fra et udslip i snævre indre danske farvande vanskeligt lader sig bekæmpe, inden forureningen når kysten«.

Ifølge Forsvaret er problemet først og fremmest, at vejret ofte gør det »vanskeligt eller direkte umuligt at opsamle olien«.

»Det er bekymrende og overraskende, hvis man ikke kan samle mere olie op. For en oliekatastrofe vil få alvorlige konsekvenser for dyrelivet, hvis olien når kysten,« siger Henning Mørk Jørgensen, fagmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Behovet for et effektivt beredskab er ellers akut, da risikoen for en oliekatastrofe stiger hver eneste dag i takt med den øgede trafik af olietankere fra Rusland.

Beregninger viser, at en katastrofe med 3.000 tons olie i gennemsnit vil ramme Danmark hvert femte år.

Kan forbedres

Nyhedsavisen har de seneste dage beskrevet, at Danmark har betydeligt færre miljøskibe end vore nabolande, og at de danske skibe har dårligere udstyr.

Forsvaret erkender da også i kapacitetsundersøgelsen, at beredskabet kan forbedres.

Blandt andet anbefaler undersøgelsen, at de to miljøskibe i København flyttes til Frederikshavn, da risikoen for et udslip er større i Skagerrak end i Øresund.

Desuden anbefaler undersøgelsen, at der investeres i bedre udstyr til at pumpe olien op fra havoverfladen, de såkaldte olieskimmere, samt særlige radarsystemer til at registrere olie på havoverfladen i mørke – udstyr, som vore nabolande har haft i flere år.

Med bedre udstyr vil Søværnet kunne opsamle mindst 27 procent af olien mod mellem 10 og 20 procent i dag.

»Selv små forbedringer kan have stor betydning, når vi snakker om olieudslip på mange tusinde tons. Derfor skal vi gøre alt for at forbedre vores kapacitet til at opsamle olien til søs,« siger Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, der har bedt forsvarsminister Søren Gade (V) om at kulegrave beredskabet.

Krævende at forbedre

Forsvarets undersøgelse konkluderer imidlertid også, at mere omfattende forbedringer af beredskabet vil være »meget krævende«, og at vore nabolande ikke vil kunne håndtere en oliekatastrofe væsentligt bedre end Danmark.

»Selv hvis de danske miljøskibe kunne komme hurtigere frem end nu, og hvis Danmark fordoblede mængden af flydespærringer (til at indæmme olie, red.), ville beredskabet ikke blive væsentligt bedre,« skriver Forsvaret på sin hjemmeside om undersøgelsen, der derfor anbefaler, at man først og fremmest bruger penge på at forebygge ulykker ved at forbedre overvågningen af skibstrafikken.

Det argument giver Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening ikke meget for:

»Det kan godt være, at det er krævende at forbedre beredskabet. Men det vil til gengæld koste rigtigt mange millioner, når katastrofen kommer,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til undersøgelsen fra Forsvarskommandoen.