Da flygtningekrisen i 2015 var på sit højeste, var der ifølge en rådgiver ved EU-Domstolen tale om så usædvanlig en situation, at de normale regler for asylsager kunne tilsidesættes.
Generaladvokaten i EU er torsdag kommet med anbefalinger i to principielle sager.
Her vurderes det, at der ikke var tale om ulovlig grænsekrydsning, da migranter indgav asylansøgninger i EU-lande, selv om de havde befundet sig i andre EU-lande forinden.
- Ordene "ulovlig grænsekrydsning" i Dublinforordningen dækker ikke en situation, hvor medlemslande, som resultat af en masseindstrømning af mennesker over landenes grænser, tillader personerne fra tredjelande at fortsætte gennem landet for at nå en anden medlemsstat, lyder det i anbefalingen.
Der er ikke tale om en afgørelse i sagerne, men anbefalinger til domme, der forventes senere på året.
Sagerne omhandler den kaotiske situation, der opstod under flygtningekrisen.
Her oplevede flere balkanlande et massivt pres på deres grænser, fordi flygtninge og migranter forsøgte at komme op igennem EU via landene.
I den ene af de to sager rejste en syrer til Slovenien og indgav en ansøgning om asyl der.
Forinden sit stop i Slovenien havde syreren passeret EU-landet Kroatien. Her blev han ikke kontrolleret, men tilbudt transport af de kroatiske myndigheder videre til Slovenien.
Slovenien har nægtet at behandle syrerens asylansøgning, fordi han havde opholdt sig i et andet EU-land først. Her skulle han i henhold til Dublin-forordningen have indgivet sin asylansøgning.
Men ifølge generaladvokaten udgjorde flygtningekrisen så exceptionelle omstændigheder, at man ikke kunne forvente, at Kroatien ville kontrollere alle migranter.
Generaladvokaten vurderer, at Kroatien vil kunne henholde sig til en undtagelse i Schengens grænsekodeks.
Den tillader, at man krydser landets ydre grænser af humanitære årsager eller på grund af internationale forpligtelser.
I den anden sag er der tale om en afghansk familie, der indgav asylansøgning i Østrig. Familien havde først opholdt sig i Grækenland og siden i Kroatien.
Grækenland var undtaget for behandling af asylansøgere, fordi landets asylsystem var brudt sammen. Men Østrig mener, at Kroatien burde have behandlet familiens sag.
Også her mener generaladvokaten dog, at der var et særligt pres på Kroatien.
Det betyder, at det EU-land, som asylansøgerne valgte at indgive deres ansøgning i, skal behandle deres sager. I dette tilfælde altså Østrig.
/ritzau/