Forskere har boret mere end en kilometer ned under havbunden, hvor der er 120 grader varmt, og hvor det viser sig, at mikroorganismer formår at leve.

Det skriver Videnskab.dk.

Og det er en “rigtig spændende opdagelse”, siger Bo Barker Jørgensen, professor ved Sektion for Mikrobiologi ved Aarhus Universitet - én af pionererne inden for dyb biosfæreforskning.

Han er én blandt flere forskere, der står bag det nye studie.

- Den dybe biosfære er fuld af overraskelser. At finde liv, der trives med høje stofskiftehastigheder ved disse høje temperaturer i den dybe havbund, nærer vores fantasi om, hvordan liv kunne udvikle sig eller overleve i lignende miljøer på planeter hinsides Jorden, siger Bo Barker Jørgensen til Videnskab.dk.

NYHEDER

Læs også:

81-årig fængslet for knivdrab i Odense efter nabokonflikt

Undersøgelserne startede i 2016, hvor en gruppe internationale forskere tog ud på havet om bord på det japanske videnskabelige boreskib Chikyu for at studere temperaturgrænsen for den dybe biosfære i havbunden. I løbet af to måneder hentede ekspeditionen havbundskerner op fra undergrunden i den fem kilometer dybe Nankai-grav øst for Japan.

Forskere har i lang tid vidst, at en væsentlig del af det mikrobiologiske liv på Jorden udspiller sig i undergrunden. Men hvor høj er temperaturgrænsen for dette liv? Det satte det internationale hold af forskere - heriblandt Bo Barker Jørgensen - sig for at undersøge. Og resultaterne kom bag på dem.

NYHEDER

Læs også:

Tiny houses vinder frem i danske kommuner

- Vi troede ikke, der var liv dernede. I nogle årtier har det været almindelig viden, at livet i den dybe havbund stoppede ved 80 grader. Derfor var det en stor satsning at prøve at måle de bakterieprocesser, der foregår dernede.

Også Bo Thamdrup, professor ved Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, finder studiet spændende. Netop fordi det tydeligere viser, hvor ekstreme forhold liv kan eksistere under.

- De er nødt til at opretholde en stor aktivitet for at leve. De skal reparere deres lillebitte bakteriekrop hele tiden, fordi de ligger der og småkoger, siger Bo Thamdrup, der har set studiet igennem for Videnskab.dk.

Det kræver en konstant tilførsel af store mængder næring. En næring, som kommer nedefra i form af det opløste organiske stof acetat, som er den bedste mad for mikroorganismerne dernede. Acetat dannes ved geotermiske processer længere nede i den endnu dybere og varmere havbund.

NYHEDER

Læs også:

38-årig kvinde udvist efter organiserede butikstyverier

Jorden er en model

Kan det her give anledning til, at vi bør være mere åbne for, at liv kan finde vej på andre planeter, hvor miljøet ellers virker til at være alt for barsk?

- Ikke umiddelbart. Vi kender jo ikke betingelserne nede i undergrunden på andre planeter,« siger Bo Barker Jørgensen til Videnskab.dk. Men, tilføjer han:

- Ved at forstå, hvor grænserne går på vores egen planet, har vi en anden baggrund for at vide, hvor mulighederne er, når vi ser ud i rummet.

Jorden er så at sige en model for, hvad der kan være andre steder - for eksempel angående liv på andre planeter. Og blandt andet derfor er den nye viden interessant, ifølge Bo Thamdrup.

NYHEDER

Læs også:

Politiet søger vidner og video efter brand ved Gudsø Vandmølle

- Det hjælper os med at forstå, hvordan biosfæren er, hvordan livet er udviklet, og hvor grænserne går for liv på Jorden. Det kan vi bruge studiet til i første omgang, siger han til Videnskab.dk og understreger:

- Vi vidste godt, at mikroorganismer kan leve i høje temperaturer, men i de her nye miljøer - dybt nede i havbunden - som udgør en stor del af biosfæren, vidste vi ikke, hvad der foregik. Så det er en hvid plet på landkortet, der nu er blevet kortlagt.

Læs også: 

Ekstremofile bakterier lever på livets kant

Hvordan kan liv i rummet se ud?

NYHEDER

Læs også:

Bortført mand slap fri, da kidnappernes bil ramte en ko