Det er tre år siden, at Morten Dige senest udgav en artikel. Han er adjunkt på filosofi på Aarhus Universitet og skrev i 2004 en artikel om menneskelige gener, patenter og etik. Siden har han ikke udgivet noget, selvom ansatte på universiteterne har pligt til at forske.
»Jeg er bestemt ikke tilfreds med, at det seneste, jeg har udgivet, var i 2004. Man er selv nødt til at kæmpe for at få tid til at forske. Det er op ad bakke,« siger adjunkten, der forklarer, at han i stedet har haft travlt med at udvikle nye uddannelser, kurser og holde oplæg.
Forskere går i stå
Tal fra Rektorkollegiet viser, at der er ekstremt store forskelle på, hvor meget der bliver forsket på de forskellige universiteter.
På Humaniora i København tager det i gennemsnit to år for en forsker at skrive en videnskabelig artikel, der bliver bedømt egnet til et videnskabeligt tidsskrift. Endnu værre ser det ud på Humaniora i Aalborg, hvor hver forsker på fuldtid kun udgav 0,39 artikler i gennemsnit i 2006. Til sammenligning er forskerne på Danmarks Pædagogiske Universitet næsten dobbelt så produktive.
På naturvidenskab skrev topforskerne i Aalborg dobbelt så mange videnskabelige artikler som Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet, der ligger i bund. Og når pilen peger på samfundsfag, producerer klassens duks, Handelshøjskolen under Aarhus Universitet, 2,8 gange så mange videnskabelige artikler som bundskraberen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Aalborg.
Generelt har forskere på sundhedsvidenskab travlt med at skrible, men også her er der kæmpe forskelle fra sted til sted. Den manglende forskning på nogle universiteter bekymrer Dansk Erhverv.
»Hvis man som forsker ikke forsker, så har man et forklaringsproblem,« understreger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Slap ledelse får skylden
Han advarer om, at det har store konsekvenser for samfundet, når der bliver forsket for lidt.
»Forskning er nøglen til at skabe job i det private erhvervsliv. Vi skal bruge forskningen mere, end vi gør i dag, hvis de kommende generationer skal have råd til den velfærd, som vi tager for givet,« siger Jannik Schack Linnemann
Han mener, at ledelsen på nogle universiteter svigter, og at der er steder, hvor forskerne passer sig selv, mens kvaliteten af forskningen daler.
»Hvis man ikke har nogle ledere, der går foran og sætter mål, kan der blive forsket for lidt,« kritiserer han.
Forsk eller forsvind
På Natur- og Ingeniør Fakultetet på Aalborg Universitet har ledelsen i snart 10 år målrettet skabt to hold medarbejdere. Produktive forskere bliver belønnet med ekstra tid til at forske, og de medarbejdere, som ikke udgiver nok, får tjansen med at undervise. Systemet har betydet, at fakultetet ligger i spidsen, når man kigger på, hvor meget hver enkelt forsker udgiver.
»I starten var der en vis modstand mod systemet, men nu ved folk, hvad det drejer sig om. Jeg synes, at det er fair, og der bliver produceret mere per medarbejder, siden vi fik systemet,« oplyser dekan på Aalborg Universitet Frede Blaabjerg.
Forskel på forskning
Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet ligger i bund med forskning per medarbejder, men prodekanen vil ikke bruge belønningsmodellen fra Ålborg.
»Vi ønsker ikke at afskedige folk, fordi de ikke udgiver et vist antal artikler per år. Der kommer hurtigt en heksejagt ud af det. Hvis et menneske gør det godt på andre områder end forskning, er det også værdifuldt,« siger prodekan Torben Greve.
Han minder om, at der også skal bruges dygtige folk til at undervise, tage patenter og formidle viden.
Samtidig mener han ikke, det er fair at sammenligne forskerne på de forskellige universiteter. Det er tit meget forskelligt, hvad man beskæftiger sig med.
»Studerer man bakterier, kan man se udvikling i løbet af få timer, men studerer man bøgetræer, tager det flere år, før der kommer resultater! Det er ikke sammenlignelige størrelser,« slår Torben Greve fast.
Han kritiserer også statistikken om forskningen for at være så fyldt med fejl, at den er svær at bruge til noget. Det afviser Rektorkollegiet dog.
Hvad er en videnskabelig artikel? Spørgsmålet lyder nemt, men faktisk er universiteterne uenige om svaret.
De er heller ikke helt enige om at opgøre antallet af ansatte. Derfor er tallene fra Rektorkollegiet ikke fuldstændig korrekte.
Nogle fakulteter er også utilfredse med at blive sammenlignet med andre.
For eksempel mener Danmarks Farmaceutiske Universitet ikke, at de kan sammenlignes med sundhedsvidenskab.
I år skal universiteterne opgøre tallene ens.