De fik hovedpine, de løb på toilettet hele tiden, de blev svimle og fik åndenød. Sådan var det ifølge tidligere LM-arbejdere at begynde på fabrikken.

I dag er der ansatte, der stadig lider af diarre og vejrtrækningsproblemer, nogen klager over hukommelsessvigt, og atter andre har store blærer på hænder og fødder og betændte bylder i skridtet.

LÆS OGSÅ: Giftskandale hos grøn gigant

Berlingske har talt med 20 tidligere LM-arbejdere. De har alle arbejdet med støbning af vinger på LMs fabrikker fra 2000 og frem. De kender ikke hinandens historie, men fortæller uafhængigt af hinanden stort set den samme: Nogen tålte dampene fra styren, populært kaldet den gule gift, bedre end andre. Men næsten ingen gik helt fri for symptomer på styrenforgiftning.

Her kan du læse om fire ansattes historier. Længere nede i artiklen, kan du læse den uhyggelige historie om, hvordan danske arbejdere igennem 30 år er blevet syge af at lave vindmøllevinger til verdens store grønne gigant-virksomheder.

VIDEO: Se fire tidligere ansatte og deres sygdomme.

Kronisk diarre - må fylde sig med medicin

Den 55-årige Birte Hansen, som arbejdede på LM fra 2001-2003, fik hurtigt problemer med maven. I begyndelsen troede hun, at hun var den eneste, som havde problemer med diarre. Hun var lidt flov, men fandt ud af, at andre også løb på toilettet hele tiden.

Det var især slemt, når hun sprøjtede med flydende polyester som led i støbningen af vinger. Hun forsøgte at nægte at udføre den del af arbejdet. Men alle de stærke mænd var pludselig væk, når den del af arbejdet skulle udføres. Aften efter aften, nat efter nat endte den spinkle kvinde med at gøre det mest beskidte kemiske arbejde, indtil hun røg i en fyringsrunde i 2003. Den dag i dag får hun binyrebarkhormoner for at holde diareen i ave.

Birte Hansen var ansat på fabrikken i Lunderskov ved Kolding, hvor tusinder af arbejdere de sidste ti år har støbt vindmøllevinger for LM.

»LM Glasfiber er det værste sted, jeg har arbejdet. Jeg hadede simpelthen at være der. Der var stress, jag og et dårligt arbejdsmiljø. Jeg havde diarre, hovedpine, og man fik ofte eksem enten på grund af glasfiberstøvet, eller hvis man fik lim på hænderne«, fortæller Birte Hansen, der i dag er lagerarbejder. Hun bor i et lille hus få kilometer fra den gamle fabrik i Lunderskov.

SE VIDEO MED BIRTE, DER FORTÆLLER OM DET GIFTIGE ARBEJDSMILJØ.

”Betændte bylder har ødelagt mit liv”

32-årige Fouad El-Masri har fået store betændte bylder i lysken efter kun et års arbejde på LMs fabrik i Hammelev. Han fortæller, at der altid var problemer med udsugningen på fabrikken. Det samme som Arbejdstilsynet påpeger igen og igen i en lang række påbud til LM. Jeg fik dampe lige i hovedet, siger Fouad.

"I begyndelsen havde jeg mavepine, diarre og hovedpine. Jeg fik også luftvejsirritation på grund af slibestøvet".

Fouad er blevet opereret fire gange. Senest i januar 2010 på privathospitalet Mølholm.

”Overlægen siger, at mine bylder er blevet kroniske. Jeg slipper aldrig af med dem. Lægerne mener, at bylderne er kommet på grund af mit arbejde på LM, hvor jeg er blevet udsat for mange kemiske dampe. Blandt andet styren. Jeg har aldrig haft problemer med huden eller bylder før. Det kom først, da jeg blev ansat på LM,” fortæller Fouad.

Han er vred og ked af det. Hans liv har ikke været godt, siden bylderne er kommet: ”Jeg ville ikke ønske dette for min værste fjende. Bare ligge derhjemme og ikke kunne røre sig eller tale med nogen på grund af smerter fra de betændte og oppustede bylder”.

”Bylderne har ødelagt mit liv og mine muligheder for at arbejde. Til sidst kunne jeg ikke gå eller side og måtte feje gulvet”, siger Fouad.

Fagforeningen Metal Haderslev kører nu en arbejdsskadesag for Foaud og håber på erstatning: ”Det er jo ikke køkkenkemi, de arbejder med. Det er ekstremt giftige produkter. Virksomheden burde ikke forsøge at få Fouad til at sige op af sig selv, men tage ansvar og hjælpe ham videre. Til sidst valgte de at fyre ham efter en sygemelding. Det her er en grim sag”, siger Jytte Andersen fra Metal i Haderslev. Hun oplyser, at Metal i tidens løb har ført en del sager for syge LM-ansatte.

Åndedrætsbesvær

”Jeg har haft luftsvejsirritationer, hvor jeg blev nødt til at bruge en inhalator i flere måneder. Lægen mener, at det skyldes glasfiberstøv, der er kommet i lungerne. Men lægen siger, at jeg ikke skal være bekymret. For glasfiberstøv skulle være noget af det fineste, så det skulle komme ud igen i løbet af seks måneder,” lyder forklaringen fra Fouads læge.

SE VIDEO MED FOUADS RYSTENDE BERETNING HER.

Gule lagner og akut forgiftning

Lajla Wilkenskjeldt er 47 år og var ansat på LM 2001-2009. Hun ha oplevet at få akut styrenforgiftning og eksem på kroppen.
"Der var alt for høje styren-værdier, da jeg begyndte. Jeg husker smagen af marcipan i munden".

En dag stod Lajla for tæt på et åbent kar med ren polyester.
"Jeg blev dårlig og begyndte at ryste. Jeg fik dundrende hovedpine og kvalme og følte, at mine øjne var ved at poppe ud af hovedet. Så gik jeg over i kantinen og tog et glas mælk. Det hjalp lidt. Jeg kørte hjem og gik i seng. Jeg fik diarre, og i dagevis svedte jeg gult. Man kunne se skjolderne på mine lagner, når jeg vågnede".

Lajla måtte sygemeldes i flere måneder på grund af glasfiberstøvet, som gav voldsom eksem. 
"Min hud brændte, det var ligesom en solskoldning, jeg følte, at huden kogte op og fik noget, der lignede en vabel på brystet. Ledelsen ville os det ikke dårligt og ville gerne sige det rigtige, der var bare andre ting, der kom før arbejdsmiljø og sikkerhed".

SE VIDEO MED LAJLA HER.

"Det er brændt ind, det nummer."

Uwe Nicolaisen er ansat nummer 7027. Det er hans medarbejdernummer. Er, ikke var. Det er ellers mere end to år siden, han fik sin sidste lønseddel fra LM Wind Power. Men Uwe betragter sig stadig som firmaets mand: Han er stolt over at have været en del af en eksportsucces og en vision om en bedre, renere og mere bæredygtig fremtid. Men han savner ikke arbejdsmiljøet på LM.

"Jeg får lyst til at græde, når jeg tænker på de gamle arbejdere. Vi ofrede alt, og vi var så mange, der gik og hev efter vejret. Når jeg gik på arbejde, fik jeg hovedpine og knopper på huden fra glasfiberstøvet. Jeg kunne trykke bittesmå stykker glasfiber ud af huden. LM stillede sikkerhedsudstyr til rådighed, men vi brugte det ikke hele tiden. Samtidig virkede udsugningen ikke, så slibestøv og dampe blev i hallen".

Uwe er ved at lægge fliser rundt om sit havebassin, hvilket ikke er helt nemt. Ikke med Uwes ben. En dag tabte en chauffør på LM en sæk med glasfiberstøv fra en hænger. Sækken knuste Uwes ben med et tryksvarende til 400 kilo. Benet er helt stift. Uwe er 56 år og invalidepensionist. Engang kaldte kollegerne ham kærligt »psykopaten« og »den gamle«. Fordi Uwe var ligeglad, han arbejdede igennem uanset hvad. Det hvæser, når Uwe trækker vejret, mellem havenisserne knækker »psykopaten« jævnligt sammen i hosteanfald. Hans lunger er ødelagt. Om den største synder er tobaksrygningen, som han begyndte på som 16-årig, eller glasfiberstøv og dampe, som han arbejdede i hver dag på LM i seks år, finder han aldrig ud af. Han er tilkendt 200.000 kroner i erstatning for sit ødelagte ben – det med lungerne har han aldrig søgt erstatningfor. Han savner ikke arbejdet. Han savner slet ikke arbejdsmiljøet, men han savner kollegerne, som stort set alle endte med at få en fyreseddel. Det nager indimellem Uwe.

"Jeg får lyst til at græde, når jeg tænker på de gamle arbejdere", gentager Uwe.

SE VIDEO MED UWE HER.

Gamle Helmut døde af kræft

Der er især én Uwe tænker på: Helmut.

Helmut troede, han var lille på grund af sin statur, der gav ham kælenavnet Lille Helmut. Men han var faktisk en stor en mand, som mange husker. Hans humør var højt til det sidste. Skønt han egentlig kun var på vej mod efterlønsalderen, lignede han mere en mand på 80år. Da han ikke kunne støbe vinger længere, fandt de en plads til ham på lagret. Han så ikke rigtig rask ud og hostede altid, og det blev ikke rigtigt bedre med ham, snarere tværtimod. Han ville ikke med over i kantinen, måske for ikke at bringe de andre i forlegenhed.

”Jeg tænker tit på Helmut, han gik og hev efter vejret lige til, han døde af kræft”, siger Uwe, der selv har sine problemer medvejrtrækningen.

”Det gør så ondt at tænke på”.

Vestas og Siemens har droppet styren

Styren er et organiskopløsningsmiddel, som indgår i den polyester, man benytter til støbning af vinger. Mens Vestas og Siemens tilbage i 1990erne opgav styren i deres produktion, indeholder den polyester, som LM Wind stadig benytter, op til 50 procent styren. Stoffets potentielle skadevirkninger er velbeskrevne. Verdenssundhedsorganisationen WHO mistænker opløsningsmidlet styren for at kunne give mennesker bl.a. leukæmi, lymfekræft, hjerneskader og sterilitet. Det samme gør Miljøstyrelsen, og derfor er styren på Arbejdstilsynets kræftliste.

Tag et glas mælk, hvis du er dårlig

Men det var ikke noget, man talte meget om på fabrikkerne. Sådan var det bare at arbejde med glasfiber, og det var ikke sarte mænd og kvinder, der søgte til LM. Mange kendte godt til vilkårene i den kemiske industri og kom fra f.eks. lakfabrikker. Arbejderne kendte også kuren mod styrenforgiftning: De drak mælk. På et tidspunkt, fortæller flere medarbejdere, stillede LM op til en liter mælk til rådighed for hver enkelt arbejder. Man skulle bare sige sit medarbejdernummer i kantinen.

Var den helt gal og styrenforgiftningen akut, gik man hjem og lagde sig et par dage. Når de vågnede om morgenen, havde de svedt giften ud. De kunne se den som tydelige gule skjolder på de hvide lagner. Skjolderne viste omridset af et menneske. De fleste arbejdede ufortrødent videre. Verden tørstede efter vindmøllevinger, LM tilbød en god løn i forhold til andre ufaglærte jobs og stillede desuden værnemidler til rådighed; bl.a. særlige masker og handsker.

Hvor flinke medarbejderne var til at bruge dem, svingede fra person til person, fra dag til dag. Dele af arbejdet foregik under høje temperaturer inde i snævre vinger, hvor det var stort set umuligt at få maske og slanger med frisk luft med ind. Det vigtigste for ledelsen var, siger de tidligere ansatte, hvornår den næste vinge kunne forlade fabrikken. Arbejdet med at støbe vinger foregik i hold, tempoet blev hele tiden skruet op, det gjaldt om at blive færdig. Til at overvåge arbejdet var der værkførere, og mange blev det af én grund: Det var dem, der selv havde arbejdet hårdest. Det var de mindst pivede.

3F-sagsbehandler: Jeg forsøgte at redde de unge

Hardy Thorup arbejdede ti år som sagsbehandler i fagforeningen 3F og var desuden LO-formand i Kolding. Syge medarbejdere på LM kom til ham i en hastighed, så han til sidst måtte opgive at føre alle sagerne til ende hos Arbejdsskadestyrelsen. I stedet koncentrerede han sig om, som han siger, ”at redde de unge”:

”Jeg hjalp dem med at finde andet arbejde, det var det bedste, jeg kunne gøre. Arbejdsmiljøproblemerne, især med styren, var så alvorlige, at jeg i praksis opgav de gamle, som allerede havde udviklet hjerneskader. Jeg forsøgte at hjælpe de unge væk i stedet,« siger Hardy Thorup.

Han hjælper fortsat et par LM-arbejdere med deres sager hos Arbejdsskadestyrelsen, som fra 1995-2009 har modtaget anmeldelser om i alt 859 arbejdsulykker og sygdomme fra arbejdere på LM. 371 sager er blevet anerkendt. Kun en mindre del af sagerne vedrører styren, men også her er der anerkendt akutte forgiftninger og skader på hud og åndedræt. I tre tilfælde har LM-medarbejdere forsøgt at få anerkendt kræftsygdomme, men ingen af dem er kommet igennem nåleøjet, fordi der ikke kan dokumenteres en entydig sammenhæng mellemkræften og deres arbejde i styrendampe på LM.

35 alvorlige påbud
Arbejdsmiljølovens  paragraf 1 pålægger alle virksomheder at rette sig efter reglerne. Men det har LM ikke gjort, viser dokumenter fra Arbejdstilsynet. Tilsynet påtaler i perioden 1995-2010 i 35 påbud en række problemer med potentielt kræftfremkaldende dampe. Mange af problemerne er tilbagevendende – bl.a. at medarbejderne ikke beskyttes ordentligt mod skadelige påvirkninger fra styren, fordi udsugningen er for ringe. Arbejdstilsynet oplyser, at overtrædelser af arbejdsmiljøloven har ført til seks politianmeldelser af LM gennem årene samt bøder, som i ét tilfælde gik helt op til 140.000 kroner, fordi LM før have fået påbud om samme problem.

”LM har været rigtigt længe undervejs i en række sager”, siger tilsynschef Palle Graversgaard fra Arbejdstilsynet.

Så sent som april 2010 var den gal igen: Arbejdstilsynet gav syv nye påbud, og den tilsynsførende skrev i sin rapport, at personer uden masker arbejdede i en hal med kraftig og tydelig lugt af styren, samt at mængden af styren i luften efter al sandsynlighed overskred den tilladte grænseværdi:

”Der er risiko for sundhedsskadelige, nervebaneskadende og kræftfremkaldende styrendampe, skriver Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har derfor givet LM Wind Power en rød smiley på sin jemmeside. Dermed står en af Danmarks mest opsigtsvækkende erhvervssucceser blandt den ringeste ca. én procent af de virksomheder, som Arbejdstilsynet har været på besøg hos.

Milliardær: ”Jeg har jo også gået i alle dampene”
Flemming Skouboe blev milliardær, da han i 2001 solgte den gamle familievirksomhed LM Glasfiber til en kapitalfond. I dag hygger den tidligere ejer sig med Ferrari og eget gods på øen Fænø, der kun har få kilometer asfalt.
Han fralægger sig ethvert ansvar for de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på LM op gennem nullerne. Man skal helt tilbage til 1980’erne, hvis man vil vide noget om forhold om driften, som han har været ansvarlig for, siger han. Gennem 1990’erne var han blot ejer og havde ingen viden om, hvad der foregik på gulvet i virksomheden.

”Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at leve op til kravene dengang. Det lykkedes for det meste,” siger han og anslår en humoristisk tone:

”Men det kan jo være, at jeg bare ikke selv ved, hvor slemt det står til. Jeg har jo også gået i alle dampene i sin tid”, siger Flemming Skouboe, der er kommet i produktionshallerne fra barnsben, dengang hans far ejede LM.

Berlingske og Avisen.dk har talt med en mand, der var ansat i 1980'erne. Han har fået anerkendt en hjerneskade som arbejdsskade hos Arbejdsskadestyrelsen og har derfor tilkendt erstatning.

LM: Vi går forrest med arbejdsmiljøet

Berlingske besøger LM Wind Power i Lunderskov og interviewer VicePresident Richard Andrew Bevan. Han nedtoner betydningen af Arbejdstilsynets seneste påbud – forhold, som ifølge ham for længst er bragt i orden. Han siger, at LM ikke har specielt mange eller specielt alvorlige påbud i forhold til virksomhedens størrelse. Der udover bestrider han, at Arbejdsskadestyrelsen skulle have anerkendt sygdomme hos LM-medarbejdere som følge af styren. Det er ellers sket i fire tilfælde af forgiftning og tyve tilfælde med allergi og eksem, viser dokumenter fra Arbejdsskadestyrelsen, som Berlingske har fået via aktindsigt. I et af disse fik en ung mand efter kun en måneds arbejde for LM en så alvorlig hudlidelse, at den får hans hånd til at boble op som flæskesvær.

I en mail dagen efter Berlingskes besøg modererer Richard Andrew Bevansin udtalelse:

”Jeg var ikke bekendt med, at Arbejdsskadestyrelsen havde tilkendt medarbejdere godtgørelse som følge af styrenpåvirkning”.

Men, skriver Richard Andrew Bevan, der er ikke grundlag for at tegne et billede af alvorlige arbejdsmiljøproblemer hos LM.

”Vi har  - og har altid haft – stærkt fokus på at sikre vores medarbejdere et godt og trygt arbejdsmiljø. Men det er klart, at vi i løbet af de mere end 30 år, vi har produceret vindmøllevinger, er stødt på forskellige problemstillinger, som vi efterfølgende har løst. Det er beklageligt, hvis der er medarbejdere, der har været udsat for uheld eller oplevet sundhedsmæssige problemer, og vi afviser ikke, at det er sket. Men det ville være forkert at bruge disse eksempler til at hævde, at vi generelt har haft problemer med vores arbejdsmiljø. Tværtimod er vi en af de virksomheder i branchen, der går forrest, når det gælder om at udvikle nye måder at producere på og anvendelsen af nye mere skånsomme materialer”.

Har du arbejdet for LM, eller har du et tip om LM, så skriv til: jens@avisen.dk eller ring på: 27 13 65 50. Eller kontakt Berlingske og journalist Morten Frich: mnf@berlingske.dk

OM UNDERSØGELSEN:
Berlingskes artikelserie er blevet til på baggrund af mere end seks måneders research. Baggrunden er en række aktindsigter i tal, påbud og sygdoms- og ulykkessager hos både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Samt en lang række interviews med tidligere ansatte og centrale personer, der har haft tæt kontakt med LM Glasfiber igennem mange år. For yderligere spørgsmål kontakt: Jens Peter Kildevang på: jens@avisen.dk