Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark, men hvert år vælger hospicelæger at bedøve et antal døende og stærkt lidende danskere med så meget medicin, at de mister bevidstheden og sover bevidstløse i døden.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det kaldes palliativ dyb sedering og er lovligt, når almindelig smertelindring ikke er tilstrækkelig til at lindre en døendes ubærlige smerter, uro eller angst - også selv om konsekvensen kan være, at døden indtræffer tidligere.

Men der er ingen krav til lægerne om at indberette tilfældene, og derfor ved man ikke, hvor ofte bedøvelse ind i døden foregår på landets hospicer og sygehuse.

Samtidig har hvert enkelt hospice egne retningslinjer for, hvornår og hvordan behandlingen iværksættes, skriver Jyllands-Posten.

Hos Dansk Selskab for Palliativ Medicin anslår man, at omkring 50 døende hvert år bliver palliativt dybt sederet, og for at sikre en mere ensartet praksis er man nu på vej med et sæt fælles kliniske retningslinjer.

De vil ifølge formanden for selskabet, overlæge Bodil Abild Jespersen, Aarhus Universitetshospital, lægge op til, at kun patienter med en forventet restlevetid på "få timer eller dage" må sederes.

Yderligere skal lægerne sikre sig, at den døende er klar over, at konsekvensen stort set altid er, at patienten aldrig vågner op igen.

Ifølge formanden for Det Etiske Råd, lektor, ph.d. Jacob Birkler, er der brug for både retningslinjer og debat om palliativ dyb sedering, som også er blevet kaldt "aktiv dødshjælp light".

- Hele problemstillingen er et etisk minefelt. For hvornår er man uafvendelig døende, og er den døende habil til at træffe beslutningen om at blive sederet, siger han til Jyllands-Posten.

Flere forskere og aktive på området mener, at palliativ sedering tangerer aktiv dødshjælp. Det afviser Bodil Abild Jespersen dog, da forskellen består i en intention om enten at lindre smerter eller decideret "tage livet fra patienten."